Skriv en kommentar
Tag et menneskeregister som kunne høre hjemme i et omrejsende cirkus, og placer dem ude i den smukke danske natur. Tilsæt så et hold velspillende filmstjerner, så har du endnu en skrupskør verden skabt af instruktøren Anders Thomas Jensen. Men denne længe ventede film viser, at det godt kan mærkes at instruktøren har brugt det seneste årti på at skrive for andre end sig selv.
Vi har de to brødre, Elias og Gabriel, som man roligt kan kalde særprægede. Da de finder ud af at de er adopterede, rejser de til den lille isoleret ø, hvor deres rigtige far åbenbart bor. Men de to mænd får en lidt større familieforøgelse end de havde regnet med i form af tre ukendte brødre, som har deres helt egne spilleregler for livet. Heriblandt at svaret på alt er en god omgang bank med enten gryder eller udstoppede dyr! Trods deres tydelige uoverensstemmelser tvinges de nu til at bo sammen, og resultatet af dette bofællesskab bliver livsændrende for dem alle.
Dette er sært på den bedste danske måde. Hvor udenlandske film ville falde igennem, formår Anders Thomas Jensen altid at få sine film til at virke gennemførte og endda seriøse midt i hans fantasifulde - på grænsen til det morbide - univers.
Men... Mænd og Høns lever på ingen måde op til instruktørens forrige succeser. Det er som om Anders Thomas Jensen har brugt al for lang tid på at skrive manuskripter for andre (heriblandt et gyldent samarbejde med Susanne Bier), så han har måske brug for et par prøvefilm, inden han er helt tilbage på rette spor i instruktørstolen.
Usikkerheden er i hvert fald at finde, skal man dømme efter det store antal af genkendelige ansigter, som spiller de forskellige roller.
Hånden med stjernedrysset har drysset gavmildt.
Mænd og Høns kunne ligeså godt have heddet "Tørre tæsk og hareskår" eller, uden at skulle røbe for meget, "En frugtbar kælder". Det er en virkelig overraskende og absurd plottwist filmen tager, og selvom der er en masse henvisninger til en højere mening bliver man aldrig helt revet med.
Det eneste der holder filmen akkurat over vandet er skuespillet. Men vi har Mads Mikkelsen, David Dencik, Nikolaj Lie Kaas, Nicolas Bro, Søren Malling, Ole Thestrup og Bodil Jørgensen, så hvad andet kan man forvente med et cast som det?
Mads Mikkelsen som den pludrende og elskovssyge Elias er bare rent ud perfekt skuespil fra hans side af. Fornemmelsen for hans figur er spot on og hyldende morsomt. Den mand har lige fået mig til at tudbrøle i Thomas Vinterbergs Jagten (2012), og nu er han endnu engang overbevisende til yderste fingerspis som halv-dum og hel-liderlig personlighed i denne film.
Den mand er vores bedste eksport lige nu.
Faktisk lever alle skuespillere fint op til deres arbejdsmæssige ry, og det er uden tvivl dem som bærer denne film. Med deres karismatiske udstråling (håreskår et bestemt intet turn off) får de scener og replikker til at hænge sammen. For nogle gange halter de replikker virkelig.
Skuespilsmæssigt må jeg dog især fremhæve en strålende Bodil Jørgensen som Ellen. Hendes hennahår og kvindelig lyst til at slippe væk fra den kolde og golde ø er et nyt og anderledes bud på lidt kvindelig eye-candy - og det virker!
Nikolaj Lie Kaas og Nicolas Bro er dog lidt ude af form, når man ved hvordan de ellers kan performe på det store lærred. Og selv hovedrollen David Dencik rammer ikke helt plet som Gabriel. Hans figur er lidt ligesom en rutsjebanetur - et øjeblik går det op (godt) og det næste ned (dårligt).
Men scenerne hvor brødrene slås voldsomt og uden hæmninger med hinanden er et filmisk højdepunkt og genkendeligt punkt, som man pirrende ser frem til under hele filmen. Holdet bag har optaget det meste af filmen på Fyn, men også i Tyskland samt enkelte optagelser i København. Landskaberne er smukke og friske og kolde, og giver en god atmosfære til filmens scener.
Alt i alt er det en ligeså kompliceret film at give stjerner, som det er at forstå den. Det hele ekkoer af Anders Thomas Jensens velkendte sorte stil, og falder derfor ikke helt til jorden. Samtidig gør hans arsenal af skuespillere deres absolutte bedste, men igen alt i alt ligner det mest en prøveklud for den velbenyttede manuskriptforfatter, som bestemt kan gøre det bedre!
Gok Gok Gok! 3 stjerner.
