Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Management

10. februar 2010 af Julie Klausen

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Management billede

Man kan komme langt på et glas champagne og et klap bagi!

Sue er en frustreret forretningskvinde, der pga. af arbejde, må overnatte et par dage på ”The Kingman Motor Inn”; et motel ejet af et ældre ægtepar og deres meget kiksede søn Mike, der ikke ligefrem besidder megen situationsfornemmelse. Helt galt går det dog, da Sue i et spontant øjeblik, først lader ham røre hendes bagdel, og senere går i seng med ham. Inden længe er han nemlig på vej tværs gennem USA, for at finde Sue igen, og erklære sin kærlighed til hende. Mike opdager imidlertid hurtigt, at Sue ikke gengælder hans følelser, og senere faktisk overvejer at gifte sig med en anden. Men Mike giver ikke så let op – nu må han sætte alle kræfter ind, og vinde Sue’s hjerte!

”Management” er en meget atypisk komedie, idet den ikke foregår i et hæsblæsende tempo, i en storby som f.eks. New York City eller L.A. Denne romantiske komedie foregår hovedsageligt på gamle Route 66, på et lille lurvet motel, hvor billig champagne fra baglokalet, er det tætteste man kommer på en bar. Det er normalt ikke i disse omgivelser, vi ser Jennifer Aniston optræde, og egentlig klæder storbyen hende langt bedre. Hun får i denne film ikke rigtig mulighed for, at skinne igennem som vi ved hun kan. I stedet bliver hun en del af de triste kulisser, og det har på ingen måde nogen positiv effekt på filmen. Heller ikke Steve Zahn synes at brage igennem. I stedet for at være den sjove og kiksede fyr, som vi alle egentlig dybest set elsker, gør han rollen både irriterende og snusket. I det hele taget er disse to skuespillere et dårligt match, og også rollerne er efterhånden blevet en kliché. De er det umage par – forretningskvinden og den kiksede fyr der, bor med sine forældre. Filmen generelt, ligner noget vi har set før, mange gange endda, og traileren til filmen giver os absolut heller ikke et godt indtryk.
Filmen foregår som sagt i et meget lavt tempo, hvilket gør den næsten kedelig. Man mangler i høj grad nogle twists og uforventede scener, hvilket først synes at komme i den sidste halvdel af filmen, der er knapt så begivenhedsfattig som den første.
Dette er ikke ligefrem en film, der kan anbefales til en fredag eller lørdag aften - der er simpelthen for lidt handling. Til trods for at det lykkedes, at holde en rød tråd hele vejen igennem, sker der bare ikke nok. Det er virkelig ærgeligt at filmen ikke formår at fange sit publikum, når den nu har det fantastiske cast den har.

Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Management
Original Titel: Management
Premieredato: 26. januar 2010
Instruktør: Stephen Belber
Skuespillere: Jennifer Aniston, Steve Zahn, Margo Martindale, Fred Ward, James Hioryuki Liao, Woody Harrolsen, Katie O’Grady.
Spilletid: 90 min.
Selskab: Image Entertainment, 2009
Genre: Humor
Link: http://www.managementfilm.com/





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...