Skriv en kommentar
Filmen tager afsæt i en virkelig hændelse hvor en ung mand gav sin døde far en sidste tur bag på sin motorcykel.
Svend (Nikolaj Coster-Waldau) arbejder på et værtshus som dørmand. Hans kæreste Lizzie (Iben Hjejle) er bartender samme sted. Svend elsker Lizzie højt, men desværre er han samtidig besidderisk og meget jaloux anlagt, og det trækker store veksler på deres samliv. Lizzie har svært ved at klare alle Svends mærkelige spørgsmål og regler.
I tilgift har Svend svare problemer med sine forældre. Moderen (Rita Angela) er flygtet fra faderen (Per Oscarsson) og
forsøger at skabe sig sin egen tilværelse i skjul for faderen. Svend står splittet imellem forældrene, på den ene side har han moderen der har brug for Svends støtte og hjælp, på den anden side den krævende og urimelige far.
Værtshusets tjener Torben (Lars Hjortshøj), er Svends støtte, men Torben har også svært ved at acceptere Svends måde at
håndtere problemerne på.
Nikolaj Coster-Waldau virker overbevisende som Svend. Vi får den lyse side af personen, med blidhed og forståelse, men ser ham også i kampen mod de iboende dæmoner, og i forsøget på at tækkes sine forældre og håndtere urimelighederne bedst muligt, samtidig med at han bebarbejder den stigende erkendelse af, at han i sit forhold til Lizzie agerer præcis om sin faderen overfor moderen.
Iben Hjejles præstation er lydefri men lidt anonym. Den bedste skuespilpræstation leveres uden tvivl af Per Oscarsson, der fremstiller den krævende, koleriske og urimelige far på en nærmest skræmmende måde - hvad finder han NU på?
Instruktøren Jesper W. Nielsen har forsøgt at skabe et autentisk og troværdigt miljø omkring bodegaen hvor Svend, Lizzie og Torben arbejder, men det fremstår som lidt af en kliche. Ikke mindst Torbens fremtoning virker lidt karrikeret med den
overdrevne kiksede påklædning. Det virker ikke som om Nielsen er helt så fortrolig med det miljø han her skildrer som han var det med miljøet i Okay, der er noget postuleret over værtshuset og dets personer.
Selve historien er blevet til efter lange samtaler med den virkelige verdens Flemming Pedersen - ham med den døde far bag på
motorcyklen - men måske derfor virker filmen mere skitseagtig i sin fortælling end rigtig gennemkomponeret, og vel er det da nok en afspejling af det virkelige liv, men virkeligheden spænder her ben for historiens kontinuitet. Filmen Rembrandt betjente sig af den samme teknik, med udgangspunkt i en virkelig hændelse - men med at langt bedre resultat. Manden bag døren har sine
fine stunder, men den kommer aldrig op på siden af samme instruktørs vellykkede film Okay.
Esktra-materiale: Kommentar-spor af Jesper W. Nielsen og Nikolaj Coster-Waldau, interview med Flemming Pedersen med
paralleller til filmen, mulighed for gennemlytning af Halfdan E's musik til filmen, og en ganske interessant Bag kameraet
feature.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox.
