Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Mandingo

26. maj 2006 af Toke Nielsen

1 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Mandingo billede

Ulideligt inkonsekvent wannabe exploitation, der får Russ Meyers samlede produktion til at fremstå som fuldendte mesterværker!

Vi befinder os på en nedslidt plantage i 1840’ernes sydstater. Den despotiske godsejer Warren Maxwell (James Mason) kræver et barnebarn der kan føre plantagen videre og får derfor giftet sin søn Hammond med dennes kusine Blanche. Hammond der ellers har det fint med bare at få stillet sine seksuelle behov hos plantagens kvindelige slaver går modvilligt med til ægteskabet. På bryllupsnatten opdager han at Blanche ikke er jomfru, da hun har ligget i med sin sadistiske bror, siden hun var 13. Dette gør ham rasende og giver ham en fin undskyldning for kun at dyrke sex med favoritslavinden Ellen. Sideløbende med dette har Hammond købt den store slave Mede (udtales Meat) han bruger som champignon ved arrangerede nævekampe. Da Ellen bliver gravid hævner Blanche sig ved at skubbe hende ned af en trappe og kaster sig derefter i armene på Mede, hvilket resulterer i at et mulatbarn bliver født. Hammond slår derefter barnet, Blanche og Mede ihjel. Sidstnævnte koger han levende. Sum punktum skyder en af slaverne faderen.

Mandingo (titlen refererer til en vestafrikansk stamme der eftersigne skulle have udgjort nogle af de fineste slaver) er fra 1975. Årtiet der i filmhistorisk sammenhæng bl.a. er kendt for sine subkulturelle exploitation-film der uhæmmet flirtede med udpenslet sex og sadistisk vold, hvoraf klassikere som Ilsa; Hunulven fra SS, Nazilægens Frontludere og Kannibal Massakren stadig bliver dyrket som det reneste kult fra den mest kitschede skuffe. Men Mandingo kan ikke engang smides i skuffen som ren exploitation. Nok er der mange referencer til voldtægt, pædofili, incest osv. men de slibrige detaljer må man (desværre) selv forestille sig, da det meste (heldigvis) foregår off-screen. On-screen får vi kun enkelte dårligt koreograferede nævekampe og scenen hvor Meat ryger i den sorte gryde. Selvom filmen dog lugter af at vi er blevet spist af med et slemt beskåret version, hvilket dog i så fald kun kan siges at være en glimrende ting.

For Mandingo vil skam være en seriøs film. Ja i traileren (der forefindes på DVD’ern) hævder den at være et ”episk værk” af samme kaliber som Borte Med Blæsten fra 1939 – bare mere brutal i sin realisme. Og det er skam ganske vist at den ikke romantiserer slaveriet i samme grad som Borte Med Blæsten, selvom slaverne tilsyneladende ikke foretager sig andet end at sidde og hænge i deres hytter og vendte på at blive voldtaget af deres hvide ejere. Disse ejere er samtidigt så stupide i deres latterlige dobbeltmoral og tåbelige racistiske overtro (såsom at det skulle virke mod reumatisme at sove med fødderne på maven af en nøgen negerdreng) at man må korse sig over at den type mennesker rent faktisk nok har eksisteret. Men filmisk set virker det så dræbende at samtlige personer er så entydigt indskrænkede, at man samtidigt også mister sympatien for slaverne oven i købet. Disse bliver til gengæld fastholdt i de forældede, tåbelige og ikke mindst stereotype fordomme om sorte der engang plagede vores såkaldte oplyste verden, ved at man har valgt at sætte ”dyrisk” junglemusik på lydsiden hver gang man ser dem - og da en ældre tysk enke med fjollet accent stikker hånden ned i Meats lændeklæde for at bekræfte at negere har store tissemænd, var jeg nær ved at kyle skiven ud af vinduet. Hvorfor man dog ikke bare har kørt linen ud og hængt et vækkeur om halsen på dem, ved jeg ikke. Hvad Mandingo eventuelt måtte have tilfælles med Borte Med Blæsten, kunne da lige være filmplakaten der unægtelig er et fint plagiat.

Den eneste formildende omstændighed ved dette racistiske (over for både sorte og hvide) makværk er, at man kan more sig over den horrible mangel på skuespillerevner der her bliver leveret, samt at den påtagede sydstatsaccent der plager samtlige medvirkende, lyder mere som en parodi på Jar Jar Binks fra Star Wars, end det lyder som Scarlett O’Hara og Rhett Butler. Skal det partout være dårligt på den fede måde, så giv mig da galningen Russ Meyers vanvittige film fra 60’erne (Vixen, Faster Pussicat! Kill Kill m.fl.) om ekstremt storbarmede og dybt racistiske og voldelige duller og deres uhæmmede leg med liderlige gamle og stupide mænd. Se det er konsekvent kitsch så det batter! 1 bleg stjerne til den Mandingo for de fine kulisser.

Ekstramaterialet består af et fotogalleri og en trailer og høster sin ene stjerne for at møde op.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
Universal Pictures.

Titel: Mandingo
Original Titel: Mandingo
Premieredato: 1. maj 2006
Instruktør: Richard Fleischer
Skuespillere: James Mason, Susan George, Perry King, Richard Ward, Ji-Tu Cumbuka
Spilletid: 127 min.
Selskab: StudioCannal Images 1974
Genre: Drama


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...