Skriv en kommentar
Da den russiske instruktør Andrei Konchalovsky ankom til Holywood i begyndelsen af 1980´erne, havde han en lovende filmkunstnereisk ballast med sig hjemmefra. Hans afgangsfilm fra filmskolen ”Den første lærer” (1965) imponerede. Han havde arbejdet sammen med en af filmkunstens vel allerstørste mestre Andrei Tarkovsky om dennes ”Den yderste dom” (1966), og selv instrueret en række mere end habile filmatiseringer af Turgenjev og Tjekhov, inden han afsluttede sin tid i Sovjet med den imponerende ”Sibiriada/Sangen om Sibirien” (-79).
Tiden i Hollywood har filmkunstnerisk ikke føjet noget nyt til Konchalovskys værk – snarere tværtimod. Hans produktion er særdeles svingende. Men det begyndte da rigtig godt med filmene ”Maria´s Lovers” (1984) og ”Runaway Train” (1985), hvoraf førstnævnte nu udgives i Criterionfilms fine række af kvalitetsfilm.
Manuskriptet står ingen ringere end Gérard Brach for – en manuskriptskriver med en imponerende produktion og et imponerende talent. Som Criterionfilm selv gør opmærksom på det på coveret, er Brach ”forfatter til 10 af Polanskis film deriblandt Chok og Tess”. Man bider mærke i, at ”Tess” havde den unge Nastassja Kinski i hovedrollen, og at hun også har hovedrollen i ”Maria´s Lovers” - eller har hun, er det ikke snarere John Savage som den hjemsendte soldat Ivan der er central i filmen.
Under alle omstændigheder vender Ivan hjem fra japansk fangenskab i foråret 1946. Han vender tilbage til den noget søvnige lilleby i Pennsylvania, der stort set ingen forståelse har for den angst der har fået godt og grundigt fat i Ivan efter de rædselsfulde oplevelser i fangelejren. Brach og Konchalovsky har klogt valgt ikke at konfrontere os med barske erindrings-flashbacks, men lader i stedet Ivan selv fortælle i begyndelsen af filmen, hvordan han overlevede rædslerne ved at idealisere sin store kærlighed Maria. Dette er Konchalovskys og Brachs ærinde; at fortælle hvordan Ivan vender tilbage til livet ved at afidealisere den drøm der gjorde, at han overlevede krigen! Altså en kærlighedshistorie hvor sanseligheden på trods af angsten må udfoldes, om kærligheden skal have en chance. Om man vil luder/Madonna-temaet i krigens skygge. Historien fortælles om end ikke mesterligt så smukt og overbevisende i ”Maria´s Lovers”.
Især gør John Savage som Ivan indtryk. Hans sitrende, nervøse ord og gestik fortæller indtrængende om stor angst og stor kærlighed. Ligesom de i Konchalovskys efterfølgende film, den uretfærdigt oversete actionfilm "Runaway Train", var garant for at der dog var nogen menneskelighed i den civilisation der med det løbske tog susede igennem frosne ødemarker. Er man stadig ikke overbevist om Savages mesterskab, kan man se eller gense Ciminos ikke uproblematiske vietnamfilm ”Deerhunter” (-78).
Nastassja Kinski, hvis smækre ydre prydede posteren i sin tid, og nu DVD-coveret, slog igennem i Polanskis ”Tess” (1979). Men det er vel først med Wim Wenders ”Paris Texas” (1984), som hun indspillede lige inden ”Maria´s Lovers”, at hun overbeviste om sit store kunstneriske potentiale. Det gjorde hun så til gengæld med eftertryk – hendes centrale monologscene er imponerende. Siden da er det så som så med præstationerne – og kunstnerisk udfordrende roller. I ”Maria´s Lovers” er hun langt henad vejen bestemt dækkende for den uskyldige unge kvinde, der skal forsøge at nå den mand hun elsker og som elsker hende, men som ikke magter at realisere kærligheden. Men lillepige-uskylden synes aldrig rigtig at forlade hende, på trods af de store ofre hun må gøre på kærlighedens alter. Og det er lidt for meget af det gode, ja det er en idealisering der truer med at tage luften ud af temaet.
Filmens søvnige med tendens til afstumpede lilleby-atmosfære skildres særdeles overbevisende og personificeres først og fremmest i en velspillende Robert Mitchum som Ivans far. Overbevisende er også Keith Carradines skildring af den omrejsende trobadour der sætter drømmen om frihed og forløsning i perspektiv. Og som i øvrigt synger instruktøren Konchalovskys egen "Maria´s Eyes", så ikke et øje er tørt.
I øvrigt lægger man mærke til at filmen indledes og afsluttes med citater fra John Hustons dokumentarfilm ”Let There Be Light” (1946), der dokumenterede en række amerikanske, traumatiserede soldaters vej gennem behandlingssystemet. Filmen blev holdt tilbage af producenten, det amerikanske militær i over 30 år!
DVD-en indeholder intet ekstramateriale, udover et par udmærkede korte biografier.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Criterion Film.
