Der er efterhånden lavet en god portion film, der fortæller om Dronning Elizabeth af England. Hendes person og regime er også en historie, der kan fortælles på mange måder, og 1500-tallets England er ligeså en fascinerende tid. Derfor er det også ganske naturligt, at der endnu findes flere måder at vikle den fortælling på, og samtidig bringe flere fortællinger og intriger fra den tid ind. “Mary, Queen of Scots” (med den danske oversættelse “Maria Stuart - Dronningen af Skotland” brugt i biograferne - hvorfor originaltitlen bliver brugt til hjemmebiografen, vides ikke) er netop sådan en film. Her følger vi en anden hovedperson, og ser historien om England og Skotland udspille sig på en anden måde, end vi hidtil har gjort.
Dronning Maria af Skotland (Saoirse Ronan) er katolsk ulig hendes protestantiske kusine Dronning Elizabeth af England (Margot Robbie) samt størstedelen af rigerne. Derfor har hun været ægtet væk til en prins i Frankrig. Filmen starter dog umiddelbart efter hans død, hvor 18-årige Maria vender hjem til Skotland, og indtager hendes retmæssige trone. Hendes ambitioner er dog at blive tronarving i England, hvilket skaber en masse politiske intriger, og snart udløser både fjendskab mellem kusinerne og borgerkrig i Skotland.
“Mary, Queen of Scots” har alle muligheder for at være både interessant, underholdende og spændende, for filmen er fyldt med intriger, krig, kærlighed og spænding, men den bliver fortalt så koldt og kynisk, at det er svært at blive engageret i fortællingen. Især filmens første halvdel skifter konstant fra den ene til den anden stive dialog, der bliver leveret så højpandet, at filmen mest af alt minder om et gabende kedeligt teaterstykke. Marias udvikling fra en varmhjertet person til en mere kynisk regent, er derfor svær at føle, for hverken Saoirse Ronan eller instruktøren Josie Rourke formår at vise dette på tilfredsstillende vis.
Klipningen i filmen er for hurtig og unaturlig, hvilket skaber et meget udynamisk tempo. Filmens stærkeste scener ligger i England, hvor Margot Robbie imponerer ved at vise sin karakters indre kamp uden tydelige anstrengelser. Desuden er “Mary, Queen of Scots” også en utrolig flot film. Alt fra konsumer til kulisser sidder lige i skabet, men Skotlands naturlandskaber er alligevel det absolutte højdepunkt, og her er filmen instrueret med sikker hånd og ydmyghed.
“Mary, Queen of Scots” ender derfor som en jævn og middelmådig fornøjelse, der bestemt har sine højdepunkter, men også falder igennem på sin grundfortælling. Der er stærke scener rundt omkring, og teknisk set er der ting at beundre, men det er hovedsageligt en film, der mangler drama i sine intriger, spænding i sin action og varme i sine kærlighedshistorier. Ærgerligt for fortællingen fejler ikke det fjerneste.
Kommentarsporet har mest fokus på musikken i filmen, imens de tre featuretter på sammenlagt 10 minutter er overfladiske og kedelige.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.