Umberti Lenzis ”Mangiati vivi!” eller ”Massakren i junglens dyb” som den så fint hedder på dansk, er nu udkommet i en flot og ucensureret udgave. Filmen er endnu en titel i Another World Entertainments Kannibal Serie, som allerede tæller film som eksempelvis ”Kannibal Massakren” (1980) og Lenzis egen ”Jaget af kannibaler” (1981).
Historien i ”Massakren i junglen” begynder, da den unge New Yorker, Sheila Morris (Janet Agren), bliver kontaktet af politiet, der har fundet en mystisk film, som viser Sheilas søster Diana (Paola Senatore) deltagende i noget der ligner et religiøst ritual.
Sheila, der er nervøs for hendes søsters velbefindende, drager sammen med den afdankede
Vietnam–desertør Mark (Robert Kerman) til New Guineas jungle, hvor søsteren formodes at befinde sig.
Det viser sig, at Diana er kommet i kløerne på en modbydelig renselses-sekt, der er ledet af den mystiske Fader Jonas (Ivan Rassimov), der ikke umiddelbart har tænkt sig at give slip på Diana. Det bliver ikke bedre af at junglen, hvor sekten holder til, vrimler med blodtørstige kannibaler, der hellere end gerne sætter tænderne i et stykke friskt menneskekød.
”Massakren i junglens dyb” er delvist baseret på Jonestown-massakren, hvor den religiøse Jonestown-sekt begik masseselvmord, under ledelse af Fader Jim Jones. Historierne om Jonestown gik verden rundt, og foks interesse var enorm. Derfor var det heller ikke overraskende, at Umberto Lenzi indskrev en historie om en hjernevaskende sekt i filmens plot – der skal jo penge i kassen!
”Massakren i junglens dyb” er en rendyrket exploitation-film, hvor kvinder bliver voldtaget, maver sprættes op og sagesløse dyr dræbes i flæng, og der i ligger netop problemet – det hele er set før, og endda væsentlig bedre.
”Massakren i junglens dyb” er uden tvivl den svageste film, hvis man sammenligner med film som ”Kannibal massakren” og ”Jaget af kannibaler”, der produktionsmæssigt er langt bedre.
Men ”Massakren i junglens dyb” har da også sine små øjeblikke, blandt andet scenen hvor Sheila voldtages af Fader Jonas med noget, der ligner en dildo af sten – velbekomme.
Ekstramateriale
Udover en fin lille booklet med en god introduktion til ”Massakren i junglens dyb” skrevet af Kenneth Eriksen, finder man to trailere til filmen, der i blandt den tyske, som er ganske morsom.
Endvidere finder man en komplet filmografi over Umberto Lenzis film. Det mest interessante er dog det omfangsrige billedgalleri, der består af alt lige fra gamle plakater til originale stillfotografier. Fotografierne er inddelt efter lande, og det er ganske interessant at se hvor stor forskel der egentlig er landene i mellem, med hensyn til billede-censur.
På dvd’en finder man også et langt trailershow, med andre udgivelser fra AWE.
Filmen er tekstet på dansk, svensk, norsk og finsk
Billedformat: 16:9 anamorphic widescreen 1.85:1
3 stjerner til ekstramaterialet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Voices Music &
Entertainment.