Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

McCloud - Sæson 1

31. maj 2010 af David Lund

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

McCloud - Sæson 1 billede

70'er nostalgi der ikke lever op til forventningerne.

1970’erne havde masser af detektivserier at byde på. Alle Tv-fanatikere fulgte med i minimum en, og alle serier havde hver deres lille niche. ”McCloud” er måske en af dem, der efterhånden er gået i glemmebogen. Her ser vi en politibetjent med utraditionelle metoder bekæmpe kriminalitet, og alle de klichefyldte ingredienser er der – alt fra de løsslupne piger, de fjollede forbrydere til den strenge politichef. McCloud kommer fra prærien på en sag i New York, og pludselig bliver han en del af korpset. Det giver ikke meget mening, da man skulle tro, at manden havde et eller andet der bandt ham til hans fortid, men han er villig til at give slip på det hele - blot for at underholde os. Det formår han så desværre ikke helt at gøre.

Første sæson byder på 6 afsnit af næsten halvanden times spilletid hver, og som man har erfaret senere hen, er dette alt for lang tid til denne slags Tv – faktisk kan det halve gøre det. I pilotafsnittet er det dog allerværst. Allerede den indledende sekvens skriger røvsygt antiklimaks, hvor McCloud uden besvær eller spænding foretager en anholdelse. Ikke nok med det, så får vi herefter talrige montager, hvor vi ser McCloud gå rundt i byen og foretage sig ingenting. Faktisk fortsætter disse igennem hele serien, hvor den bedste må siges at være, hvor han ridder på en hest igennem New Yorks myldretid. Det er dog typisk kedeligt udover det sædvanlige. Efter første afsnit får man dog en lille optur, da der pludselig kommer lidt mere kød på historierne, men karakteren McCloud er dog fortsat halvanonym og alt for overlegen og rolig en figur til, at serien på noget tidspunkt skaber spænding. I seriens få skududvekslinger, bliver der måske skudt mod McCloud to gange, før han får ramt på skurkene. Han er hurtigt, og det er filmet uden intensitet. Der er naturligvis en kitschet værdi, som hovedsagelig kan hentes i musikken, håret, kostumerne og generelt blot 70’erne, og her har ”McCloud” altså fat på en del ufrivillig underholdning. Der er sikkert også nogen derude, der sidder med et nostalgisk blik i øjnene, når de hører navnet ”McCloud”, og det vil jeg slet ikke forsøge på, at tage væk fra dem. For os andre er det måske lige et par årtier for sent at ridde med på bølgen, og jeg betvivler ærlig talt, at jeg ville have fundet det underholdende dengang.

Som sagt findes der utallige detektivserier fra 70’erne og 80’ernes æra. Enkelte holder stadig i dag, hvor f.eks. ”MacGyver” stadig er lige dele morsomt og spændende. Tiden er løbet fra ”McCloud”, og grunden er hovedsageligt den for lange spilletid brugt på for lidt materiale. Dette må derfor siges, at være en udgivelse for de nostalgiske, der vil mindes en tid, hvor alting så særdeles anderledes ud, end det gør i dag. Til dem ønsker jeg god fornøjelse.

Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.

Universal Pictures.

Titel: McCloud
Original Titel: McCloud
Premieredato: 26. marts 2010
Instruktør: Richard A, Colla, Douglas Heyes, Nicholas Colasanto
Skuespillere: Dennis Weaver, J.D, Cannon, Terry Carter
Spilletid: 323 min.
Selskab: Universal TV, Universal Pictures, 2010
Genre: Action


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...