Skriv en kommentar
”Hvis du kunne knipse med fingrene og din plageånd så ville falde død om, ville du så gøre det?”. Det er ikke småt med de moralske overvejelser i ”Mean Creek”, instrueret af debutanten, Jacob Aaron Estes. Skoleeleven Sam (Rory Culkin, ”Signs”) bliver stillet overfor ovenstående spørgsmål allerede tidligt i filmen. Plageånden det handler om er den overvægtige og venneløse George (Josh Peck, ”Spun”) der på overfladen ikke foretager sig andet end at tæve og provokere sine jævnaldrende, i mange tilfælde Sam. Den stille Sam behøver dog ikke at tage stilling til situationen, da hans storebror (Trevor Morgan) og dennes venner beslutter sig for ham og planlægger en nøje tilrettelagt hævn over denne lillebyens buttede terrorist. Mere skal ikke fortælles om handlingen her, andet end at den involverer en sejltur gennem bonde-Amerikas skyggeside.
Estes lader hoveddelen af sin historie udfolde sig ombord på den lille båd og skaber med succes en kontrast mellem bådens klaustrofobiske stemning og det store åbne landskab der danner baggrund for dramaet. Han lader den intense spænding ligge i forlængelse af den moralske overvejelse som de unges mislykkede plan nødvendigvis ender i. Moralen er ikke svær at få øje på, men den er heller ikke forsøgt skjult eller overdrevet kompliceret. Estes har lavet et portræt af mennesker og i hans historie er alle karaktererne lige vigtige og de bærer alle på både gode og dårlige sider. Således er pointen at vi alle til en vis grad er ens, og det er konsekvent forkert at dømme mennesker før man virkelig kender dem. Den voldelige og grove George viser sig at være uhyre sympatisk når først nogen omfavner ham og inviterer ham ud. Han er ikke for kløgtig, men han ved nogle ting som ingen andre på den lille båd ved. Heldigvis glamoriseres der ikke og her er ikke tale om en eventyrfortælling hvor alt den tykke dreng havde brug for var kærlighed. George viser sig i sidste ende at være et dumt svin, men bestemt ikke så led at der ikke er noget godt i ham. Omvendt har Sams sympatiske storebror også en usympatisk side som han på et tidspunkt må give efter for. Rollerne skifter flere gange i løbet af historien og på den måde understreges den humanistiske tilgang til historien.
Det er de stærke karakterer og det virkelig flotte spil af de meget unge skuespillere der holder ”Mean Creek” oven vande. Uden det dygtige ensemble ville Estes nemt være endt på en selvhøjtidelig, synkende skude, men man må virkelig tage hatten af for de detaljerede og flersidede præstationer, der hæver det krævende manuskript til en tankevækkende oplevelse. Som spændingsfilm fungerer det udmærket, nærmest som en ungdommelig udgave af ”Udflugt med døden” tilsat særegne referencer til ”Fluernes Herre” og ”Stand by Me” og en underspillet men velunderstøttende lydside. Men det er som moralsk debatoplæg at filmen har sin styrke. Den bidrager ikke med noget nyt til den gamle debat, men den tager emnet op og tvinger i visse scener sit publikum til at tage stilling. Det er der styrken ligger.
Skulle man se sig sur på filmen kan man sige at Estes måske favner for vidt og i sidste ende måske burde have fjernet et par af sine karakterer. For eksempel er det svært at se hvad ideen er med den hårde Martys storebror, Kile (Brandon Williams). Hans figur er med for at understøtte sidehistorien omkring Martys familieliv og hans desperation og paranoide livsopfattelse generelt, men det bliver for meget når der pludselig også skal forklares lidt om Kile og hans ven, Jasper. Her mener jeg at Estes måske skulle have begrænset sig lidt og holdt sig til kernen i fortællingen. Det skal ikke forstås sådan et ”Mean Creek” er fyldt med den slags afstikkere for langt det meste af tiden holdes fokus fuldt og fast på den spændende historie.
”Mean Creek” er en god og spændende film, der måske er set før, men som i hvert fald har noget på hjerte og som er en flot demonstration i virkelig flot skuespil fra vældig unge og ukendte talenter.
