Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Med Næb og Kløer

9. september 2005 af Søren Falgaard

4 stjerner Skriv en kommentar

Med Næb og Kløer billede

Naturfilmen er næsten en genre for sig selv. Her er flotte optagelser ledsaget af en oplysende fortællerstemme reglen. ”Med Næb og Kløer” viser sig som et interessant bud på, hvordan det kan gøres

Vi kender det bl.a. fra kanaler som Animal planet, de store naturdokumentarfilm. Her får storbyens mennesker muligheder for at beskue en verden, de ikke møder i gadens jungle. Naturfilmene er en genre, der har et ganske fint publikum, men det er sjældent, at denne genre når frem til de danske biografer. Nu får Krystian Matyseks prisvindende ”Med Næb og Kløer” dog chancen i Vester Vov Vov og Park Bio i Kbh. og i den århusianske kunstbiograf Øst for Paradis, hyggelige Café-biografen i Odense, samt Bio Langeland, der ligger i Rudkøbing.

Undertegnede er ikke just de store fuglekender, og med en lavere indordning af fuglearter, end lagerforvalter Rindal havde af moderne kunst, var det med nogen skepsis, at min storbyrøv ramte flysædet i Vester Vov Vov for at rejse til de nordøstlige regioner af Polen.

Og så starter filmen ellers, og det ganske som forventet med et blødt klassisk nummer og et stemningsladet billede. Og så forventer man, at fortællestemmen begynder, men det gør den ikke. I stedet oplever vi på lærredet den lille næste time nogle unikke billeder af mange forskellige fugle i den polske fauna, og det til et veludviklet lydspor med en blanding af vandpjask, vingebask, fuglefløjt tilsat klassisk musik.

Filmen er ovenud veludført, således er lyden perfekt valgt i forhold til de billeder, vi oplever. Billederne taler om et unikt fugleliv. Vi ser fuglene bygge deres reder, finde deres føde og indgå i det kredsløb, som naturen er.

Filmen kunne let være blevet en kedelig gang suppe, hvor fuglekendere kunne sidde og nyde de fascinerende fugle som kongeørne, skarver, ravne ugler og ryper. Heldigvis viser filmen sig mere værdigfuld end som så, for filmkendere er der således massere af kræs at indsnuse. Der er nemlig kælet for den tekniske side og klipningen har skabt en fortælling, der holder enhver fanget.

Der er således en udpræget brug af montageteknik og suspense, hvilket gør, at man sidder på det yderste af flysædet og venter på, hvornår ørnen slår sine kløer i sit bytte. Det bliver derfor til en dramatisk række historier, der flettes sammen via en symfonikoncert af lyde. Kameraet befinder sig ofte langt fra fuglene, men telelinser har muliggjort, at vi kommer helt tæt på og får de små detaljer med.

Filmen er vældig interessant for sin underspillede måde at besjæle og flette historier ind i den såvel barske som dragende natur, filmen skildrer. Det er iøvrigt filmens helt klare styrke, at den formår at fortælle om utroligt mange fugle, uden at det dramaturgiske i fortællingen forsvinder ud. Interessant er også de kamerature, der udgiver sig for subjektive vinkler fra diverse fugle samt de billeder, der dvæler ved detaljer i naturen.

Så leder du efter en anderledes oplevelse i biografens rum, er ”Med Næb og Kløer” bestemt at anbefale.

Titel: Med Næb og Kløer
Original Titel: Med Næb og Kløer
Premieredato: 9. september 2005
Instruktør: Krystian Matysek
Skuespillere: Diverse fugle, det polske landskab
Spilletid: 53 min.
Selskab: Moby Dick TV, Miracle Film
Genre: Dokumentar
Link: http://www.dziobemipazurem.pl



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...