Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det eneste der mangler i Woody Allen's Melinda & Melinda er Allen selv. Hvis den lille kreative filmmager havde trådt ind og havnet i en rolle, ville det have været perfekt. På den anden side er manden ikke skønheden selv og derfor er det godt, at han kan bruge sine skuespillere så godt som han kan. Det ”Allensk'e” lyser kraftigt igennem karaktererne, så det er næsten som om det er Allen selv der er der. Det er især gennem Will Ferrell's rolle som Hobie, at det Allensk'e træder igennem. Det vil nok nikke genkendende til.
Lidt baggrundsinformation. 4 New Yorkere er til middag på en restaurant og diskuterer om essensen af livet er tragisk eller komisk. 2 af gæsterne er manuskriptforfattere med begge hver deres speciale. Den ene har speciale i tragiske film – den anden skriver komedie. En historie bliver fortalt af en af middagsgæsterne og det er op til de 2 forfattere, der sidder ved bordet, at vurdere om der er tale om en komedie eller en tragedie. De er begge lige entusiastiske omkring opgaven, som er særdeles spændende i sig selv. I takt med udviklingen af historien følger vi henholdvis den tragiske Melinda og den komiske Melinda (derfor dobbelttitlen Melinda & Melinda).
Woody Allen appellerer altid til de menneskelige følelser og i høj grad samspillet mellem folks forskelligheder (men også ligheder) Han skaber en særlig stemning, tit akavede situationer. Det er i de fleste tilfælde tale om særlige tilfældigheder der afgør, hvad udfaldet af den konkrete situation bliver. I hans nyeste film kommer Melinda gående ad gaden og ser et klaver, der står på gaden (fordi nogen er ved at flytte). Hun giver sig til at spille på klaveret og af den årsag møder hun sin kæreste, som passerer forbi i samme øjeblik og tilfældigvis også kan spille klaver. Et blandt mange eksempler.
Soundtracket til musikken er særpræget. Det er godt - som taget ud fra en gangsterfilm.
Man må altid være forberedt på en del dialog om dagligdags-problemer i Allen's film. De er dog næsten altid set ud fra en humoristisk synsvinkel og der er altid et eller andet ekstra tilført de enkelte scener, det ekstra der gør dem hver at se. Allen er virkelig en mester i at få det til at se sort ud for mennesker, skabe tilspidsede situationer – men han er ligeså god til at redde trådene ud og få det hele til at falde på plads igen. Allen formår derudover at dreje historien på et kritisk tidspunkt, så tingene er aldrig som man tror de er.
Det er skuespillet og dialogen, der gør Allen's film værd at se. Hans film er typisk af den slags, der deler filmelskere op i 2 lejre – den lejr der hader hans film og dem der elsker hans film. Er man åbensindet overfor nye implulser, bør man lade Allen's univers tage indtog i ens eget filmiske repertoire.
Melinda og Melinda er den pefekte kandidat som den første Allen film, hvis man ikke kender hans univers. Selvom Allen ikke selv er med. Det er underholdning på et herligt højt niveau og det er takket være en af de mest interessante filmskabere i Hollywood i dag.
DVD ekstra materiale
Intet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.
