Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Miami Vice

18. august 2006 af Michael Panduro

4 stjerner Skriv en kommentar

Miami Vice billede

Tættere på instruktørens egen "Heat" end på TV-serien...og det er vel en positiv ting

Der er ikke mange opsmøgede ærmer på jakkesættene eller blomstrede hawaii-skjorter over Michael Manns længe ventede filmversion af ”Miami Vice”. Flotte Don Johnson og nydelige Philip Michael Thomas er skiftet ud med en ung, rå Colin Farrell og supercool Jamie Foxx. Bandeord, sex og blodige skyderier er blevet tilsat og den rå og upolerede, færdige film ligger ærlig talt milevidt fra slutfirsernes glatpolerede TV-serie.

Historien roterer stadig om de to narkobetjente Crockett (Farrell) og Tubbs (Foxx) der får til opgave at infiltrere et hypermoderne, velorganiseret sydamerikansk narkokartel. Opgaven bringer dem vidt omkring, hvilket pudsigt nok resulterer i at meget lidt af filmen rent faktisk foregår i Miami. I stedet bringes vi til Haiti, Columbia og Cuba, mens historien beskæftiger sig mere og mere med Farrells figur der forelsker sig skæbnesvangert i narkobossens førstedame (Gong Li).

Mann behandler sin historie nøjagtig som han gjorde med ”Heat” i 1995, hvilket vil sige realistisk, grynet fotografering, lange, voldsomme skudvekslinger og væsentlig mere interessante karakterer end en vanlig action-blockbuster. Det største problem ligger faktisk i at al vægten bliver lagt over på Colin Farrell som ikke helt formår at gøre sin karakter mere end en smule interessant. Rollen som storcharmør og krakelerende politimand burde falde ham naturligt, men ofte bliver den mere komplekse følelsesforvirring ikke fremført som meget andet end et sæt hundeøjne og en rynket pande. Jamie Foxx, der efterhånden har bevist at han er en glimrende skuespiller får ikke rigtig lov til at træde i karakter før historien drejer sig i Crocketts retning, så hans indsats er der faktisk ikke meget at sige om.

Ud over en del meget pudsige valg på lydsporet er ”Miami Vice” dog generelt en positiv oplevelse. Mann styrere sin historie og pointe ganske fint og tvinger en høj standard ud af de fleste medvirkende. Stilistisk ligger filmen som sagt i forlængelse af ”Heat” og hører man til dem der har ventet med længsel på den næste film af den slags kan man sagtens glæde sig. Hvor ”Heat” brillerede med ovenud glimrende og intenst skuespil fra alle medvirkende og en noget mere kompleks historie end ”Miami Vice”, så holdes spændingen desværre ikke hele vejen igennem her. Til gengæld får man en del af de motiver fra serien som mange har håbet på. Der er sleske narkobagmænd, retfærdige forbrydere, bikini-piger og masser af speed-både, men historien og tonen er langt fra pastelfarvet tv-underholdning.

Filmen er underholdende og solidt håndværk. Den er også væsentligt bedre end de fleste actionfilm der dukker op i dag. Ser man den uden at have ”Heat” i baghovedet og uden at fokusere på de enkelte fejl og mangler den besidder eller de to hovedpersoners besynderlige skægvækst, så vil man ikke bare være underholdt, man vil være skide underholdt.

Titel: Miami Vice
Original Titel: Miami Vice
Premieredato: 18. august 2006
Instruktør: Michael Mann
Skuespillere: Colin Farrell, Jamie Foxx, Gong Li, Naomie Harris, Luis Tosar, John Ortiz
Spilletid: 134 min.
Selskab: Universal Pictures/Forward Pass, 2006
Genre: Krimi
Link: http://www.miamivice.com/



banner
Overskrift Højre Block
Slingshot (Block...
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...