Skriv en kommentar
KØB SPILLET HER
Spillet der naturligvis måtte følge Michael Manns filmatisering af egen TV-serie foregår en smule før eller efter selve filmen. Historien er således ikke den samme når man i skikkelse af enten Crockett eller Tobbs forsøger at infiltrere et større narkokartel i Miami. Man bliver lynhurtigt kastet ud i den første af de til tider ret lange baner, hvor man i stort set alle tilfælde ikke har mange andre objektiver end at skyde alt der bevæger sig. ”Miami Vice – The Game” udfolder sig således som et typisk tredje persons skydespil med et velfungerende styresystem lånt fra ”Resident Evil 4”.
Man får altid et eller andet objektiv – konfisker narkoen, find politispionen stop handelen – men det betyder altid bare at man skal kæmpe sig igennem en bane, det være sig et lagerhus, et diskotek eller en større villa, skyde alt og alle og bevæge sig til et bestem punkt. Ideen har tilsyneladende været at lade taktik være et element i og med at man hele tiden anbefales at snige og dukke sig. Problemet er bare at i modsætning til et spil som ”Metal Gear Solid”, så bevæger de tungt bevæbnede gorillaer man her er oppe i mod sig som oftest i flok og tager man et forkert skridt eller affyrer det første skud er alle i nærheden alarmeret. Grundprincippet bliver således ikke at bevæge sig uset rundt blandt fjender, men i stedet at søge dækning bag en af de altid nærværende statuer, sofaer, højtalere, biler eller lignende og deltage i et klassisk, filmisk shoot-out. Det er ret sjovt i starten og det kan være ganske spændende at vente til det helt rette øjeblik at rejse sig og skyde, men efter et par baner uden udvikling bliver det ærlig talt ensformigt. Det gælder desværre generelt for spillet selvom det prøver sig med alskens forskellige små-missioner.
Udover de lange, ensformede baner er der nemlig alverdens ting at foretage sig mellem missioner. Mest interessant er hele narkobørsen man kan spekulere i. Under missionerne konfiskerer man som oftest en del narko af forskellig art og mellem dem kan man så sælge og købe af forskellige pushere i Miamis undergrund. Pengene man tjener – og man tjener hurtigt alt for mange til at gøre spekulationen regulært spændende – bruges hverken til politiet eller andre godhjertede formål. Næ, som en ægte korrupt strømer render man direkte ud og investerer i sejere tøj og nye våben. På den måde kan man hæve sit renomme på gaden – pistol og haglgevær er væsentlig sejere at bruge i missionerne end eksempelvis maskingeværerer eller snigskyttevåben – og gøre sig klar til at møde de større narkobaroner. Mødet med disse foregår ved at man balancerer en lille line i bunden af skærmen der så bestemmer hvor diplomatisk eller aggressiv man er i samtalen. Er man aggressiv kan man få en bedre pris for sine stoffer, men går man for langt droppes handelen.
Af andre, afvekslende indslag er der både små retrospil der bruges når man skal hacke sig igennem computerfiler man finder under banerne og de actionmættede men overhovedet ikke udfordrende bådbaner.
”Miami Vice – The Game” rammer fint stemningen fra filmen og det er spændende at sætte sig ind i rollen som korrupt politimand. Der er masser af gode ideer, særligt narkospekulationen og samtalerne med de større bagmænd er gode ideer. Desværre tjener man for mange penge for hurtigt, ligesom mange af de små baner, i sær dem i båd er fuldstændig blottet for udfordring. Lyden er ensformet og allerede halvvejs inde i første bane er skurkenes få replikker opbrugt. Det samme gælder teknikken på banerne der for de flestes vedkommende vil være perfektioneret efter første bane. Ideen med at have en politispion der mod betaling kan give en informationer om forestående missioner – fjendernes placering, koden til at demontere videokameraerne – er også god og interessant, man da man altid har penge eller stoffer nok til at betale ham bliver det aldrig en taktisk overvejelse. Grafikken er rimelig flot og flydende, men til tider kan det være svært at orientere sig på PSPens lille skærm, ligesom det lille sigtekorn kan være svært at se mod visse baggrunde. Alt i alt fungerer sigte- og skydesystemet dog ganske godt den lille maskine taget i betragtning.
Spillet er et udmærket akkompagnement til filmen og rammer for så vidt stemning og rytme udmærket. Som spil er det dog hverken udfordrende eller varieret nok til at fastholde ens interesse i mere end et kvarters tid af gangen.
Spillet er venligst stillet til rådighed af:
Vivendi Universal
Games.
