Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Heretic
Heretic billede

Vejen Hjem


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Michael Clayton

12. oktober 2007 af Simon Roel

5 stjerner Skriv en kommentar

Michael Clayton billede

Michael Clayton har langt mere at byde på, end hvad titlen skulle lade en vide, og påviser, at jura slet ikke behøver være søvndyssende – filmen byder på intens spænding fra start til slut.

Instruktion og manuskript: Tony Gilroy
Cinematograf: Robert Elswit
Klipper: John Gilroy
Komponist: James Newton Howard
Medvirkende: George Clooney, Sydney Pollack, Tom Wilkinson, Tilda Swinton

Den verdenstrætte MICHAEL CLAYTON er ansat som ’fixer’ i advokatfirmaet Kenner, Bach & Ledeen. Han løser de praktiske juridiske problemer uden for retssalene for at forstærke forsvaret for en hvilken som helst sag han tildeles af sin chef Marty Bach (Pollack) – han er den juridiske pendant til Harvey Keitels karakter i Pulp Fiction.
På vej hjem fra en opgave vælger Clayton i et meditativt, verdenstræt øjeblik at køre ind til siden. Han går imod en flok heste oppe på en bakketop, smukt indrammet af en morgenrød himmel. Fremme ved hestene betragter han deres umiddelbare veltilfredshed, som de står der og græsser. Et poetisk øjeblik – som han rives brat ud af, da bilen sprænger i luften bag ham. Claytons reflekteren over sit arbejdes liv og levneds mening og berettigelse har reddet hans liv.
Cut til sort skærm og teksten: ”Four days earlier.”

Filmen er hermed skudt – eller måske snarere sprængt! – i gang. Den stagneren i spaending, som man kunne frygte og forvente efter saadan en start, indfinder sig paa intet tidspunkt, og man er underholdt og henholdt i konstant suspense filmen igennem.

*** Spoilere følger

Vi lærer snart, at Kenner, Bach & Ledeen fører forsvar for en agrikulturkoncern – U/North – der sagsøges for 3 milliarder dollars af landmandsfamilier. Motivationen bag dette søgsmål er et giftsprøjtemiddel, som koncernen har solgt, velvidende at det ville have bivirkninger for forbrugerne. Beviser for dette er den maniodepressive forsvarsadvokat ARTHUR EDENS (Wilkinson) kommet i haende og har faaet eksistentielle og moralske skrupler ved hele foretagendet. Tillige er han holdt op med at tage sin ordinerede medicin. Dette har udmøntet sig i særdeles kompromitterende opførsel, og yderligere nægter stjerneadvokaten Edens som den mest indviede i sagen at føre forsvaret for U/North. Dette får U/Norths juridiske afdeling, ledet af den usikre men kyniske Karen Crowders (Swinton), til at true med et sagsanlæg mod Kenner, Bach & Leden for legal malpractice. Clayton får til opgave at overtale Edens til at ændre kurs og påtage sig forsvaret igen, men dette er lettere sagt end gjort, og Crowders bliver mere og mere utålmodig – hvad skal det ende med?!

Michael Clayton laegger sig i skarp forlængelse af big corporation-kritiske Hollywood-film såsom Syriana, The Insider, Erin Brockovich og A Civil Action, ligesom Clooneys karakter Michael Clayton lægger sig op af Bob Barnes-karakteren i Syriana. Dette er da heller ikke på nogen maade et tilfælde: begge film er skrevet af Tony Gilroy, og hovedkaraktererne i begge film spilles troværdigt af George Clooney, hvis latente moralske integritet gradvist fremmanes i løbet af begge film.

Tony Gilroy har en lang fortid bag sig som manuskriptforfatter til blockbusters såsom Bourne-trilogien mm. Michael Clayton udgør dog hans instruktørdebut, og en ganske imponerende en af slagsen. For man kan jo ikke andet end hylde den forfatter og instruktør, der formår at skabe så megen spænding og suspense ud af et emne som jura og samtidig flette dette ind i en kompleks kritik af tingenes tilstand i Guds eget land.

Bob Elswitts cinematografi er smuk og til fulde ladet med narrativ og portrætmæssig information og kan stolt foeje Michael Clayton til cv’et sammen med film som 8mm, Magnolia, og Syriana. Gilroys mise-en-scene er neutral, bortset fra afslutningsscenen, der på meget fin vis formår at integrere vittig dialog og deep-staging af aktørerne i et tracking shot med ringe dybdefokus: Crowders’ uundgåelige nervesammenbrud skjules sobert upatetisk i den slørede baggrund, mens Clooney in-focus fortsætter ligeud i forgrunden og forlader bygningen og dermed the big corporation – et metaforisk farvel til en verden og en fortid gennemsyret af materiel rigdom og åndelig fallit.

Newton Howards soundtrack understøtter billedsiden godt og undgår at presse sig på og gøre opmærksom på sig selv, hvilket desværre er tendensen i nutidig Hollywood-scoring. Med lette dissonanser formår den at koble seeren/lytteren på den splittelse og indre konflikt, som Michael tydeligvis gennemgår i løbet af filmen: konflikten mellem på den ene side at følge sine ordrer og få betalt sin gæld og på den anden side bevare sin personlige integritet.

Jeg gik ind til Michael Clayton uden forhåndsviden, og jeg blev meget positivt overrasket. Den formåede at underholde og oplyse, og sideløbende formåede den at give een det indtryk, at der var virkelige mennesker bag persongalleriet. Som en anmelder bemærkede, så var Swinton dog en smule uheldigt castet som superkarrierekvinden Crowders, der er juridisk chef i kæmpekoncernen U/North; hun virkede simpelthen en anelse for klodset, usikker på sig selv og mærkelig til at skulle have kunnet opnå den toppost i en mandsdomineret verden som den, filmen skildrer og kritiserer. Dog var hendes endelige sammenbrud i filmens klimaks og forløsning på den måde gjort troværdig, eftersom seeren informeres om hendes usikkerhed og negative selvbevidsthed i en række montagesekvenser filmen igennem, i hvilke hun spejler sin ældende krop og nervøst vurderer sine arbejdsklæder, hvorpå der cuttes til pressede arbejdssituationer, hvor hun foregiver at have alt under kontrol.
Hendes stigende følelse af mangel på kontrol er da også det eneste, der kan siges at styre slutningen fri af at være en udbrændt kliche og låne den noget troværdighed – Clayton optager hendes forsøg på at bestikke sig for derpå at afsløre dette, netop idet politiet stormer ind.

Michael Clayton kan varmt anbefales til den seer, der kerer sig om systemkritiske film, og kunne måske udfordre den seer, der mener, at Hollywood er lutter overfladisk action, babes og vold.

Titel: Michael Clayton
Original Titel: Michael Clayton
Premieredato: 12. oktober 2007
Instruktør: Tony Gilroy
Skuespillere: George Clooney, Sydney Pollack, Tom Wilkinson, Tilda Swinton
Spilletid: 120 min.
Selskab: Warner Bros., 2007
Genre: Drama


banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...