Skriv en kommentar
Vi mødes på Scandic Hotel Plaza i Århus, hvor holdet overnatter på deres pressetur rundt omkring i det danske land.
ON-Z: Carsten Myllerup, vi lever jo i en Dogmetid hvor det er hverdagsdramaerne der er i højsædet. Selv om der er alvorlige temaer under overfladen i ”Midsommer” så er det jo i bund og grund en gyserfilm. Hvorfor valgte I netop denne genre?
Carsten Myllerup: Fordi vi havde lyst til det, simpelthen. Vi synes det kunne være sjovt at lave en gyserfilm, og også fordi vi ville lave en underholdende film. Man kan sige, at vi brugte genren som motor for vores budskab.
ON-Z: Gyserfilmen er jo en gammel hæderkronet genre, og der har ikke været så mange danske gyserfilm. Det er samtidig en genre med sine egne konventioner og ”regler”. Hvad har din indgangsvinkel været til at arbejde med genren?
CM: Når man laver en gyserfilm, så er der nogle ting der skal være der. Og de ting SKAL fungere. Men samtidig må det ikke være overlæsset, for så virker det ikke så godt. Selv om vi havde haft råd til special effects, hvilket vi ikke havde, så havde vi ikke brugt dem. Gysergenren er antydningens kunst mere end noget andet.
ON-Z: Det er tydeligt at se, at filmen trækker på mange forskellige forbilleder. Hvilke forbilleder har I især haft?
CM: Vi har selvfølgelig set en masse gyserfilm, men vi har ikke bare set dem og så planket fra dem uden omtanke. Vi har set dem, og hver gang vi har syntes at her var der noget uhyggeligt, så har vi stoppet op og tænkt ”Okay, men hvorfor er det her uhyggeligt?”. Og det har vi så udnyttet i arbejdet med manuskriptet. Vi har set rigtig mange gysere rigtig mange gange, og det er lige fra ”Ondskabens Hotel” og ”Rosemary’s Baby” til de nye teen-gysere som ”Scream” og ”I Know What You Did Last Summer”.
ON-Z: Hvad med Robert Zemeckis’ ”What Lies Beneath”?
CM: (Griner) Jo den har vi selvfølgelig også set.
ON-Z: Der er et score [original filmmusik, red.] i filmen, men det er et meget minimalistisk og sparsomt anvendt score. Kan du fortælle mig lidt om hvilke overvejelser, der ligger bag anvendelsen af filmmusikken?
CM: Det er klart bevidst, at Søren Hyldgaards originale filmmusik er anvendt så sparsomt som det er. Det optræder dog flere steder end du nok tror, bare som en slags lydtapet der går i ét med lydsporet. Men nogle steder er der også total stilhed fordi det simpelthen virker bedre. Som i scenen hvor Mark og Anja er alene i huset og de hører døren gå op. Desuden er det også vigtigt at man overvejer, hvordan man anvender filmmusik. Man skal jo heller ikke give handlingen væk på forhånd. Det er ligesom med effekterne: man skal passe på at det ikke bliver overlæsset.
CinemaOnlines udsendte havde også mulighed for at tale med to af filmens skuespillere, Jon Lange og Julie Ølgaard, om deres oplevelser under indspilningen af ”Midsommer”.
ON-Z: ”Midsommer” er spillefilmsdebut for de fleste af skuespillerne. Hvordan var det for jer da I så den færdige film første gang?
Julie: Første gang vi så den var faktisk før den var helt færdig. Lydsporet var ikke helt færdigt endnu. Det var i Cinemateket i København og det var også en visning for alle dem, der havde skudt penge i projektet – så det var lidt svært at koncentrere sig om filmen fordi man vidste at bagefter ville alles blik bare blive vendt mod én.
Jon: Og det var også meget sådan at man sad og kom til at tænke over optagelserne i stedet for selve filmen – ”Nåja, det var dengang Nikolai [som spiller Jannick i filmen, red.] gjorde det og det...” Man kom meget til at mindes optagelserne i stedet for at SE filmen. Senere har vi fået en VHS-kopi hver. Jeg tror jeg har set den fjorten gange nu, og det er først for kort tid siden at jeg er begyndt at kunne se den som en film og ikke som ”noget jeg er med i”. (Griner).
ON-Z: Hvad kan I fortælle om optagelserne? Hvor foregik de henne og hvordan var det?
Julie: Optagelserne foregik i en lille by i Sverige ved navn Gustavsfors. Der var 240 indbyggere og en kanoudlejning! Den var virkelig lille. Vi optog i en lejet hytte i 6 uger og så havde vi 3 dage i København da vi kom hjem.
Jon: Optagelserne foregik i juli og august og det var rigtig godt vejr, så nogle gange var det også ekstremt varmt at optage.
Julie: For eksempel scenen med Ånden i Glasset. Det er jo en ret lang scene, omkring 10 minutter, så den tog også lang tid at optage fordi der er så mange indstillinger.
Jon: Den er optaget midt på dagen, selv om det er en nat-scene. Næsten alle nat-scenerne er optaget om dagen og efterfølgende behandlet så de kom til at se helt rigtige ud.
ON-Z: Hvordan var det at skulle spille som om man havde kendt hinanden lang tid; som om man var bedste venner?
Julie: Det var faktisk ret nemt. Da vi havde været til casting blev vi allesammen sendt ud i et sommerhus over en week-end og så fik vi manuskriptet og vores roller: ”Du skal spille Anja, du skal spille Mark” og så videre. Så kom der en skuespiller og lavede nogle øvelser med os. Det vi lavede i sommerhuset handlede meget om at finde ud af om vi kunne fungere sammen. Da viu først havde fundet ud af at vi havde det rigtig godt sammen var det ikke noget problem at spille gamle venner.
Jon: Der var også en rigtig god stemning på settet. Alle var unge – gennemsnitsalderen lå vel midt i 20’erne, så der var et godt drive bag det hele. Det hjalp også.
Julie: Til den sidste casting var Lykke, Laura og jeg faktisk til casting sammen for at være sikker på at vi kunne spille veninder.
ON-Z: Lykke er jo lidt ligesom filmens svar på Laura Palmer i ”Twin Peaks” i den forstand at hun ikke er med særlig meget og alligevel handler filmen meget om hende. Hvordan indvirkede det på optagelserne og på jeres forhold?
Jon: Lykke var selvfølgelig ikke så meget med til optagelserne som os andre – hun havde kun én scene i Sverige, nemlig flashback-sekvensen. Men vi har et rigtig godt forhold til hende og hun spiller jo også en ret vigtig rolle for filmens handling.
Julie: Det er klart at hun blev lidt ked af det da hun fik at vide ”Du skal spille Sofie, du er død 5 minutter inde i filmen”. Men da hun læste manuskriptet og fandt ud af hvad rollen betyder for filmen blev hun alligevel glad.
Jon: Selv om Lykke ikke så meget fysisk med i filmen, så er hun der jo alligevel. Man har set hende i begyndelsen af filmen, og hver gang man ser nøgleringen så tænker man på Sofie. Så ser man Sofie.
ON-Z: Hvad er jeres tanker omkring det at medvirke i en gyser? Det er jo en helt bestemt genre og også tit offer for en masse fordomme. Og måske i endnu højere grad fordi ”Midsommer” en en dansk gyser.
Jon: Det er rigtigt at der ikke er lavet mange danske gysere, og bestemt ikke mange gode. Så man kan godt sige, at vi har oddsene lidt imod os. Men nu er filmen jo også mere en bare en gyser. Vi har fået rigtig godt feedback fra kritikerne, og vi håber lidt at det er med at trække de skeptiske i biografen.
Julie: Det var især rollerne og arbejdet med rollerne der gav en tro på at det kunne blive rigtig godt. Personerne i manuskriptet gjorde det fedt.
Jon: Der er noget i alle personerne i filmen, der gør at det også er mere end ”bare” en gyser, og som gør det dybere.
Julie: Vi har også fået enormt meget positiv respons fra dem, der har set filmen til forpremierer og som jo altså er filmens målgruppe. Og når målgruppen er begejstret så må vi jo have ramt noget.
Jon: Ja, og der har også været rigtig positiv respons fra de, der er lidt ældre end den primære målgruppe. Filmen handler jo meget om gymnasie-venskab og om det at være ung, så man kunne ellers godt forestille at der var en alderskløft et eller andet sted.
Her takker CinemaOnlines udsendte for interviewet. Der skal herfra udgå en varm anbefaling af ”Midsommer” der kan ses i de danske biografer fra den 7. februar 2003.
