Der var knapt nok gået 6 måneder siden japanernes angreb på Pearl Harbour. Nu galte det så slaget om Midway i Stillehavet. Kender man sin 2.verdenskrigshistorie vil man også godt kende til udfaldet. Alligevel har den tyske instruktør Roland Emmerich besluttet sig for at genfortælle denne begivenhed, som en hyldest til alle de modige amerikanere og japanere.
Slaget om Midway
Japan og USA er i krig med hinanden. Vi befinder os under 2.verdenskrig, hvor der knapt nok er gået 6 måneder siden japanernes angreb på Pearl Harbour. Den japanske admiral Yamaoto (Etsushi Toyokawa) vil slå til igen, men hvor? Amerikanerne ved, at den japanske flåde har kurs til søs, men ved ikke præcis, hvad målet er. Admiral Nimitz ( Woody Harrelson) forsøger at holde styr på den amerikanske styrker og trupperne, imens analytikeren Edwin Layton ( Patrick Wilson) udpeger japanernes mål: Midway.
Stjernespækket film
Der er intet ondt at sige om skuespillerne i denne film. De er alle sammen velspillende og ligner deres respektive historiske helte. Woody Harrelson gør som altid et ganske fint indtryk, selvom hans karakter er ret begrænset. De har fået teenageidolet Nick Jonas med på rollelisten, som nok skal tiltrække yngre, skrigende kvinder. Ed Skrein, nok bedre kendt som skurk i Deadpool, får her chancen for sin første hovedrolle, og han gør det skam også rigtig fint. Skuespillet fejler intet, men det er simpelthen fokus på historikken og filmens spillelængde, som trækker filmen ud i et endegyldigt og halvkedeligt resultat. Filmen gør alt for at være en ny ”Dunkirk”, men har ingen intentioner om at gå i dybden på karaktererne eller fokuserer på ét historisk element. Derfor bliver det en langtrukken affære, hvor vi skal have alle aspekter med – lige fra starten af krigen, advarsel, kodeknækkerne, de civile kinesere, ja, Emmerich, vil gerne vise det hele, men det mislykkes desværre.
Hvorfor denne historie nu?
I en tid, hvor filmindustrien fokuserer meget på diversitet og kønsroller kan det anses lidt mærkeligt at denne historie skal fortælles lige nu. Naturligvis følger vi bade amerikanerne og japanerne, men det er man en dæmonasiering af fjenden, da de jo bare er de onde, og i stedet for at fortælle en menneskelig historie fra begge sider, ender det i et hævntogt. Emmerich intentioner med at hylde begge sider falder desværre ved siden af, og man kan sidde og synes, det er ret ærgerligt at man i nyere tid fortæller en historie om had imellem nationer. Naturligvis er det en del af verdenshistorien, men det var den sandsynligvis også tilbage i 1950’erne. Den nyere teknologi har dog give mulighed for nogle rigtig flotte kampscener. Visuelt er det en rigtig flot film med smukke have og skyderier for alle pengene plus en særdeles smuk musikside fra komponisterne Thomas Wander og Harald Kloser.
”Midway” forsøger at hylde alle de modige mænd, der ofrede deres liv tilbage under 2.verdenskrig. En rigtig flot og vigtig gestus, men historien drukner simpelthen i et overflødig manuskript uden substans.