Skriv en kommentar
Brødrene Tavianis "Padre Padrone", der vandt de gyldne palmer i Cannes 1977, er en lavmælt, men alligevel sprælsk og barsk fortælling om den unge Gavino Ledda (baseret på hans selvbiografiske bog). En dreng der af sin far i filmens første scene bliver hevet ud af skolen for at tilbringe tiden som fårehyrde. Den hårdtslående far bliver drengens dæmon, mens vi som publikum opdager at han opfører sig som alle andre fædre i det økonomisk ustabile efterkrigs-Italien.
Filmen tager sig tid til sine personer, men tager på pudsige, sært humoristiske, afstikkere fra tid til anden. Som da drengen bliver hevet ud af skolelokalet og vi får alle de andre elevers tanker med, eller da Gavino diskuterer med et får der har ham i sin vold. Disse forsøg på at ramme et barns opfattelsesverden er sjove og opfindsomme, men nogle gange fungerer de ikke lige så godt på film som de uden tvivl har gjort i bogform.
Tavianierne er heller ikke bange for at lege med billedsiden, mens Gavino vokser op - ej heller for at bryde med filmens fiktive univers. For eksempel lader de virkelighedens Gavino præsenterer filmen ved at snitte en kæp og give den til Omero Antonutti, der spiller hans fader i filmen. "Sådan en havde min far også", siger han og kobler på den måde film og virkelighed sammen på en finurlig måde.
I det hele tager er "Padre Padrone", eller "Min Fader Min Herre" en underspillet, finurlig film. Indstillingerne er lange, skuespillet seriøst, men billedsproget er til tider barnligt legende. En sær balance der ikke altid fungerr uden problemer, men som i det mindste er sjov at kigge på. Og så bryder filmen også med sine neo-realistiske forgængere ved at have en ovenud lykkelig slutning i Gavino, der går fra at være analfabet som 18-årig til sprogforsker i 30erne.
Filmen er interessant fortalt den ofte sete historie til trods og formår at ramme nogle helt specielle stemninger fra tid til anden. Desværre er lyd og billede langt fra i top på udgivelsen og de danske undertekster er heller ikke supergode. Lidt syndt når nu vi får et ofte overset kapitel af den italienske filmhistorie præsenteret på det danske marked.
ilmen er venligst stillet til rådighed af:
Criterion
Film.
