Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Kigger man ned igennem listen af Almodovartitler, springer mange af filmene i øjnene som helt fantastiske og udfordrende fiktioner. Med filmen her, der er fra 1995, viser Almodovar, at han også kan levere mere nedtonede og knap så chokerende film.
Som i mange af Almodovars film er der også her en kvinde i hovedrollen. Leo Macías er således en kvindelig succesforfatter, der skriver under pseudonym. Kvinden har dog sine problemer at tumle med. Specielt virker hendes ægteskab til at være på randen af sammenbruddet, ligesom hun ofte vandrer rundt i gaderne uden at have noget egentligt formål med det. Filmen prøver således at tematisere en midaldrende kvindes vanskeligheder og kamp for at tage hånd om sit eget liv.
Udviklingen i filmen er således forholdsvis sparsommelig og mangler nogle større konflikter. Alligevel får Almodovar pumpet nogle interessante filmiske sekvenser ind i filmen. F.eks. er startsekvensen et glimrende eksempel på, hvordan fiktion og virkelighed kan være svære at skille ad. Her lader Almodovar den kvindelige hovedrolle sidde overfor to læger, der fortæller hende, at hendes dreng er blevet hjernedød, og at hun derfor må skrive under på, a hans organer skal doneres til trængende…Så zoomes der ud og over på et kamera, der filmer det hele. Dernæst klippes til et lægeseminar, og vi oplever, at vi er blevet narret. Leo har ikke en søn, og det der blev optaget, var simplthen en fiktionssekvens til et lægeseminar, der befinder sig indenfor den filmiske ramme, vi oplever. Således krydes den banale historie med lækre og tankevækkende sekvenser, der alligevel gør den seværdig. Ydermere gør karakterskuespilleren Marisa Paredas det ganske fint i hovedrollen. I øvrigt byder filmen på en lang række charmerende spillende Almodovar-kvinder, der bl.a. tæller Carmen Elías og Rosy de Palma. De Palma er en ganske interessant kvinde med et specielt udseende, der er dukket op i flere Almodovarfilm som ”Kvinder på randen af et nervøst sammenbrud”, ”Bind mig, elsk mig” og ”Kika”. Som altid er der ingen brister i skuespillet. Almodovars evige driven sine skuespillere til at levere deres ypperste, træder således også her i karakter.
Men når det er sagt, må jeg også vende tilbage til den tidligere negative snor. Filmen er nok en af Almodovars mest ligegyldige film, og det redder de enkelte gode scener, de fine skuespilpræstationer og en kuriøs Almodovar camero gæsteoptræden ikke.
Er man Almodovar-fan skal man naturligvis se filmen. Er man ny vandringsmand i det fascinerende spanske landskab bør man starte sin tur et andet sted i en produktion, der har så mange flotte bjergtoppe.
Udgivelsen af ”Min hemmeligheds blomst” er blot en af de mange af Almodovars film, som Sandrew Metronome sender på gaden i anledningen af udsendelsen af DVDudgaven af Almodovars seneste fabelagtige film ”Dårlig Dannelse”, der havde biografpremiere i Danmark Oktober, 2004.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew Metronome.
