Skriv en kommentar
Store og lille søster
Forholdet mellem storesøster Katja og lillesøster
Stella er krystalklart.
Katja er forældrenes øjesten. Den hellige, ufejlbare skabning, som mestre skolen og sit kunstskøjteløb til perfektion.
Stella er den mindre søster, som forguder sin storesøster og dermed forsøger at efterligne hende på alle måder, samtidig med hun selv forsøger at forstå de spirerende og forvirrende følelser som følger med, når man er 12 år og snart på vej ind i teenageårene.
Men denne tilbedelse og kopiering tager en farlig drejning, da Stella opdager Katja lider af en spiseforstyrrelse.
Hvordan skal lille søster Stella håndtere dette? For Katjas sygdom er langsomt men sikkert ved at overtage kontrollen over hendes liv, og da Stella konfronterer hende med det, begynder en farlig manipulationsleg mellem de to søstre…
De skærende blikke
Min lille søster spiller perfekt på forholdet mellem de to søstre, som fanges mellem hinanden, og det er rystende at opleve de unge børns frustration og følelser som sprænger voldsomt frem på lærredet med en gribende og stærk realisme.
En uforklarlig intens realisme, som især prikker til en, når de to søstre udveksler blikke med hinanden. Blikke midt imellem dagligdagens små opgaver og domestiske situationer, som går under forældrenes radar, men som viser to piger, med hvert deres stumme skrig om hjælp.
Især en scene visualisere dette: Den lille familie er på restaurant for at fejre Stellas fødselsdag og efter at Stella har konfronteret en opkastende Katja på toilettet skulle man tro dette ville markere begyndelsen på hjælpen. Men via ondsindede og manipulerende trusler må Stella gå tilbage til forældrene med uforrettet sag. Og da de to søstres øjne mødes under den genoptagen middag, er det klart at forholdet for altid er forandret mellem de to.
Netop den manglende deltagelse eller uforstående respons fra de voksne, forældrene, gør at vi virkelig kommer ind under huden på disse to karaktere, som spilles uovertruffent fremragende af Rebecka Josephson som Stella og Amy Deasismont (eller barnestjernen Amy Diamond, som nogle vil kende hende) som Katja.
Især Rebecka Josephson spiller med en intens og oprigtigt glød. Hendes uskyldige ansigt brænder igennem og hver tåre, latter og udbrud kommer til udtryk så passioneret, så man vitterligt føler hendes indre kamp for familiens og sin søsters ve og vel.
Det er blændende skuespil af en så ung pige, og som instruktøren Sanna Lenken selv sagde:
”Uden hende var filmen ikke blevet det, den er nu. Rebecka var perfekt til rollen.”
Et transcenderende budskab
Denne debutfilm rammer som en knytnæve i ansigtet og som en listende finger i halsen kommer budskabet om spiseforstyrrelse ind i ens tankegang.
Et budskab som fortjener at blive hørt og forstået. For det er sjældent at en spiseforstyrrelse handler om mad og der er tit mere dybereliggende årsager.
Instruktøren Sanna Lenken har selv kæmpet mod anoreksi da hun var teenager og udover hendes egen erfaringer, er filmens manuskript blevet udarbejdet gennem grundig research og interviews med familier som har været i lignende situationer.
Jeg må medgive at denne nyere svenske film er
noget af det bedste indenfor realistisk drama jeg længe har set.
Det er en film som skal ud over de alt for få biografer den bliver vist i, og ind i stuerne, skolerne og sindet hos så mange som muligt.
