Miraklet i Le Havre foregår, naturligvis, i Le Havre, som er en almindelig fiskerby i det nordlige Frankrig, nærmere bestemt Normandiet. Folkene her går rundt i deres eget trummerum. De arbejder, ryger cigaretter, drikker vin og ikke mindst hygger sig med hinanden. Vi møder her den godmodige Marcél Marx, der er en mand godt oppe i alderen. Han arbejder hårdt for føden hver dag, hvor han pudser sko rundt omkring i byen. Hver aften kommer han hjem til sin kone, Arletty, der troskabsfuldt tilbereder maden. Alt er som sådan fryd og gammen, hvis man ser bort fra nogle økonomiske problemer hist og her.
En dag er en gruppe illegale immigranter blevet fundet i en container på havnen i Le Havre. Politiet ”tager sig af dem”, men en lille dreng fra Gabon i Afrika formår at flygte ud i friheden. Vores godmodige Marcel Max møder en dag drengen nede ved havnen og beslutter sig for at hjælpe ham. Samtidig bliver Arletty indlagt på hospitalet med en alvorlig sygdom.
Miraklet i Le Havre er instrueret af den velrenommerede finske instruktør Aki Kaurismäki. Kaurismäki er en rigtig art film instruktør og han er blandt andet kendt for film som Leningrad Cowboys Go America og Manden uden Fortid.
Miraklet i Le Havre er ikke nogen speciel film. Som beskuer kan man godt forstå hvad Aki Kaurismäki vil med sine karakterer og sin historie, men det virker bare ikke. Filmen er blevet kaldt for social irrealisme, hvilket også er fint nok, men for undertegnede at se formår den at fare vild i ingenmandslandet mellem realisme og kitsch. Skuespillet kan karakteriseres som værende overlagt mærkelig og mon ikke Berthol Brechts spøgelse har været i Aki Kaurismäkis tanker, da han har instrueret filmen.
Karakterernes forhold til hinanden og deres individuelle situationer forstår man på et intellektuelt plan, men som beskuer bliver man aldrig rigtig følelsesmæssigt berørt af filmen. Eksempelvis bliver Arletty som nævnt alvorligt syg, hvilket man jo karakteriser som værende trist, men det er som man ikke rigtig kommer til at holde af hverken hende eller de andre karakterer. De skinner ikke igennem.
Nu er det ikke kun lutter ris man kan nævne om filmen. Generelt er det en god og interessant historie, der fortjener at bliver fortalt. Historien om den illegale immigrant i et nyt land er en universal fortælling om fremmedhed og mangel på omsorg. Desuden er filmen flot filmet og byen Le Havre fremstår en flot baggrund.
Miraklet i Le Havre er en prut i et glas vand. Den ellers så gode historie forsvinder i uudnyttede ressourcer og karaktererne formår overhovedet ikke at brænde igennem. Derfor forsvinder beskuerens opmærksomhed, hvilket ikke er en god egenskab når man ser film