Skriv en kommentar
Den ti-årige Misa bærer på en sorg, hendes mor er nemlig død. Faren har fået en ny kæreste, som han nu skal på ferie sammen med, og Misa nægter at tage med. I stedet tager den unge tøs fra storbyen og op til sin mormor, der bor i det øde Lapland.
Den unge pige er noget skeptisk overfor mormors vaner, der bl.a. inkluderer ikke at have fjernsyn!!! Men efterhånden bliver Misa alligevel fascineret af den vilde natur, og hun inviteres med på en jagt-tur med en flok samiske halvforsvenskede naturfolk. Hun begynder således at forstå, at hun kan nå den døde mor gennem den besjælede natur. Skovens dybe kræfter kalder på pigen, og med ulvene som venner, bliver den unge tøs mere og mere ligeglad med sin mobiltelefon.
En flok krypskytter vil dræbe ulvene, som er en konkurrent til jagtbyttet, og Misa må mønstre alle sine kræfter for at redde en flok ulveunger. Her får hun brug for sin nyerhvervede samiske drengeven. Det bliver til en dramatisk jagt, hvor Misa begiver sig langt ud i det smukke laplandske landskab.
Filmen fortæller således en konkret spændingsbundet historie, der afspejler en indre konflikt i den sorgbetyngede pige. Som det kendes fra folkloren hænger de to niveauer nøje sammen på en måde, der helt klart er panteistisk. Enkelte vil nok finde historien en anelse patetisk men for børn i den rigtige alder, er ”Misa Min” en rigtig fin film, der tematiserer en række forhold.
I hovedrollen ses den meget charmerende Kim Jansson, mens mormoren ligeledes spilles ganske overbevisende af Lena Granhagen. Gennemgående er spillet troværdigt, hvilket giver filmen, det der skal til for at få den til at fungere.
Den svenske debutinstruktør Linus Troell har altså lavet en film, der måske nok ikke er, hverken revolutionerende eller fantastisk, men det er en god lille klassisk fortælling, som børnene vil få stor glæde af.
Dertil skal siges, at filmen er udført med en elegance, der alligevel hæver den lidt over gennemsnittet. De flotte billeder af det storladne landskab bliver fint koblet til den lille piges psykologiske problemer. Derfor er det blevet til en film, der appellerer til børn i vagabonderalderen (psykologisk velkendt fænomen at børn, der befinder sig i en form for løsrivelsesalder fantaserer om at vagabondere). En film, der måske lidt formanende fortæller piger og drenge i storbyens biografer, at der findes steder, hvor naturen endnu er levende.
