Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Miss Peregrine's home for peculiar children

29. september 2016 af Maria Bogensberger

5 stjerner Skriv en kommentar

Miss Peregrine's home for peculiar children billede

En smuk film og en fantastisk rejse i fantasiens land

I filmen Miss Peregrine’s home for peculiar children (2016) møder vi den unge teenager Jake (Asa Butterfield), der gennem sin opvækst har fået nogen utrolige historier fortalt af sin farfar om et børnehjem i Wales. Et sted for børn med særlige evner, som farfaren boede på i sin ungdom. Da Jakes farfar dør under mystiske omstændigheder, beslutter Jake at undersøge sagen. I sin søgen finder Jake det hemmelige sted Miss Peregrine’s home for peculiar children, som er ledet af Miss Peregrine (Eva Green), som beskytter børnene på hjemmet. Alle børnene har hver deres evne. Emma (Ella Purnell) er let som et fjer og går med jern sko for at holde hende på jorden, Millard (Pixie Davies) er usynlig og Miss Peregrine kan forvandle sig til en fugl. Men Jake finder hurtig ud af, at børnene er i fare og han opdager, hvem han egentlig er og hvor vigtig han er for børnenes overlevelse.

Baseret på bestseller bog
Filmen Miss Peregrine’s home for peculiar children er baseret på Ransom Riggs’ debutroman, der udkom i 2011 under navnet ”Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn”. Bogen blev et kæmpe hit og toppede New York Times’ bestsellerliste. Bogen har solgt over 3,1 millioner eksemplarer verden over. Bogens efterfølger hedder ”Hollow City” (2014) og slutter med sidste bog i trilogien ”Library of souls” (2015).
Filmen er instrueret af Tim Burton, der er verdenskendt for sine fantasifulde film. Han står bag mange fantastiske film bla. The nightmare before christmas (1993), Corpse Bride (2005) og Frankenweenie (2012) der blev Oscar og Beta nominerede film. Tim Burton står også bag Alice i eventyrland (2010), der vandt to Oscars og har indspillet over 1 milliard dollars på verdensplan. Ja, man kan blive ved. Flere af hans film har vundet Oscar, Golden Globe og BAFTA priser så man må nok sige, at manden ved hvad han laver.
Det gør han bestemt også i Miss Peregrine’s home for peculiar children. Det er en smuk film der virkelig for en draget med i fantasi land. De forskellige karakterer er alle fascinerende på hver deres måde. Der er rejser gennem tiden og action spækket scener, der fanger en og gør at man helt glemmer tid og sted og handlingen bliver på intet tidspunkt kedelig. Der er også plads til lidt romantik og det er tæt på at man fælder en tåre indimellem. En film der gør indtryk.

Talentfulde skuespillere
Der er ikke en finger at sætte på nogle af skuespillernes præstationer. Den Franskfødte Eva Green der spiller Miss Peregrine, har bla. spillet med i James Bond Casino Royale og blev nomineret til en Golden Globe for sin rolle i fantasy serien Penny dreadful for bedste skuespillerinde. Den unge Asa Butterfield (Jake) er kun 19 år og stormer frem. Han er meget talentfuld og har allerede været nomineret til British independent film award og Critic Choice’s best young actor. Der er også mere garvede skuespillere på rollelisten som Samuel L. Jackson og Chris o’Dowd. Alle er med til at gøre oplevelsen mere virkelig.

Accepter hinanden
Filmen rører ved et vigtigt tema. Man skal acceptere hinandens forskelligheder og være stolt af dem. Emma Purnell der spiller Emma, udtaler at i en tid hvor de sociale medier som Twitter og Instagram, spiller en stor rolle i manges dagligdag, samtidig gør at man afspejler sig i andre og nemt får en til at tro, at man ikke er god nok. På Miss Peregrine’s hjem er der netop plads til alle børnenes forskelligheder. Hver deres evner gør dem specielle og enestående og viser dem at der er plads til og brug for alle.

Endnu en enestående film at Tim Burton med et vigtigt budskab. Så er man til adventure og har lyst til en rejse i fantasiland der bestemt ikke skuffer, er Miss Peregrine’s home for peculiar children bestemt et besøg i biografen værd.

Titel: Miss Peregrine's home for peculiar children
Original Titel: Miss Peregrine's home for peculiar children
Premieredato: 29. september 2016
Instruktør: Tim Burton
Skuespillere: Eva Green, Asa Butterfield, Samuel L, Jackson, Chris O'Dowd, Allison Janney, Ella Purnell
Spilletid: 127 min.
Selskab: Foxfilm 2016
Genre: Adventure
Link: http://www.imdb.com/title/tt1935859/






banner
Overskrift Højre Block
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...