Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Mistænkt: Sjælens Vogter
Jane Tennison er igen i et rodet privatliv, da hun begynder sit nye job som chef for sædelighedsafdelingen. Hun har fundet en gammel flamme, som nu har kone og børn, og må endnu engang prioritere arbejdet, på trods af de mange løfter. Hendes første sag begynder første dag på jobbet, da liget af en ung mand er fundet i en brand. Snart finder hun ud af at manden var en trækkerdreng, og at branden var påsat.
Endnu et ømt emne bliver taget op i den tredje omgang af Mistænkt, nemlig homoseksualitet. Mistænkt: Sjælens Vogter er muligvis det bedste kapitel i Mistænkt-serien indtil videre, da spændingen og det menneskelige drama bliver holdt ved lige fra første til sidste minut. Ulig det andet kapitel, virker filmen knap så lineær, og der er utroligt mange tråde der peger i vidt forskellige retninger konstant. Man bliver som seer uden tvivl forvirret fra tid til anden, da der er mange karakterer og ender at holde styr på, men med et favntag om halsen, bliver man stadig revet med ind i historien, som ender i en stor ufuldstændig provokation, man kun kan beundre.
Igen er en ny instruktør fundet, nemlig David Drury, som ligesom de forrige har stået bag en lang række Tv-serier. Drury finder den gamle formel frem, og kommer utroligt nær sine skuespillere og tør dvæle ved stilhed. Dette fungerer utrolig godt, og så hjælper det jo også meget, at historien er den bedst skrevne indtil videre. Historien er desuden også meget rå, hård og ligetil. Det er ikke for sarte sjæle i denne omgang, da vi både får berørt pædofili og misbrug.
Helen Mirren som Tennison er stadig fantastisk, hun formår konstant at videreudvikle sig, faktisk mere til et blødt menneske i denne omgang, frem for den hårde kvinde hun før har været. Vi ser hende endda bryde sammen i gråd på et tidspunkt, som overhovedet ikke virker så komisk som det kunne have været, hvis en dårligere skuespiller havde påtaget sig rollen. Tom Bell som Bill Otley, som også var med i den første del af Mistænkt, er ligeså tilbage. Hans karakter har ændret sig til at være en smule mere empatisk, men stadig provokerende og konstant i bevægelse. Bell virker mere sikker i sit skuespil denne gang, og når Tennison og Bell arbejder sammen, er der en fantastisk kemi mellem skuespillerne. Peter Capaldi som den transseksuelle Vera er den eneste klage jeg har i denne omgang. Der er dømt overskuespil af en særlig slem grad, så det er godt han ikke er det bærende element i filmens 3½ lange spilletid.
Det er utroligt at en serie som Mistænkt, med så få virkemidler, kan rive seeren ind i filmen, så det nærmest er umuligt at komme løs igen. Men i stedet for at prøve, er det jo rart at man er kanon underholdt hele vejen igennem, så det anbefales blot at nyde dette. En god historie der er godt fortalt, og det sker sjældent nu om dage når man åbner for Tv’et.
Ekstramateriale er der endnu engang intet af.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.
