Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Mit Indre Hav

10. december 2005 af Jesper Skovlund

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Mit Indre Hav billede

Amenábars mesterskab viser sig ved at diskutere det væsentligste sanseligt og populært.

Den spanske instruktør Alejandro Amenábar (”Tesis” (-96); ”The Others” (-01)) fortæller historien om Ramon Sampedro der i næsten 30 år har ligget lammet i sin seng efter en badeulykke. Hans største ønske er at dø, for dette liv er uværdigt. Filmen er en slags filmatisering af den virkelige, nu afdøde Ramon Sampedros bog ”Breve fra Helvede” (-96).
Den spanske stjerne Javier Bardem er som Ramon virtuos i al sin lamme, afdæmpede, skarpe, og ja smilende fremtræden; det ydmyge og ubønhørlige ønske brænder igennem.

Der skal en instruktør og en manuskriptforfatter (Mateo Gil) af format til at gøre en film ud af et liv der bogstavelig talt er lammet. For der sker jo så at sige ingenting i Ramons liv. Personer kommer og går til hans seng, og det er det. Ikke desto mindre er det bevægende og tankevækkende at møde Ramon, fordi han med sit brændende ønske om at dø sætter en række mennesker i drift omkring sig. Der reageres på ønsket. Der er Julia (Belén Rueda), juristen der fører Ramons sag, og som selv lider af en uhelbredelig sygdom; der er Rosa (Lola Duenas), den livlige og enlige arbejderkvinde og mor der får livsmod af at mødes med Ramon. Og så er der familien omkring Ramon – broren, José (Celso Bugallo) på hvis lille gård Ramon lever, som ikke vil tillade nogen at tage livet af sig selv dér; svigerinden Manuela (Mabel Rivera) der kærligt og arbejdsomt passer og plejer Ramon og ikke vil tage stilling til Ramons ønske; og endelig de tos store søn, Javier (Tamar Novas), der opfinder skriveredskaberne mmm. til Ramon.

Ikke desto mindre fastholder Amenábar sin hovedperson i centrum for begivenhederne; det er i personernes møde med den lamme mand, at handlingen skrider frem og tankevækkende problemstillinger rejses, ikke i livet udenfor sygesengen. Langsomt men usvigeligt sikkert fastholder Amenábar sin hovedpersons ønske og lader personerne omkring ham forandre livssyn; den der skråsikkert vil livet uanset hvad, og den der ligeså skråsikkert vil døden, når tilværelsen stækkes fundamentalt, bliver klogere. Og netop denne bevægelse bliver Ramons forløsning.

Filmen er på ingen måde en tung tænkefilm; Amenábars mesterskab viser sig tværtimod ved uden på nogen måde at gå på kompromis med temaets alvor, at diskutere det væsentligste ved at fortælle sanseligt, og ja populært. Berøringerne, den manglende mobilitet, og den lamme forelskede krops drøm om fri- og kærlighed sanses virtuost i fotografen Javier Aguirresarobes meget smukke billeder og fine kameragange. At undertegnede så af og til kunne forestille sig en mere krads realisme, livet kunne bryde igennem, skal dog ikke overskygge det faktum, at Amenábar har skabt en væsentlig film, der har fået et stort publikum ikke mindst pga. stilen.

Det er den lamme krop, Ramons lammede sanselighed og ikke en tænkt tilstand, en ideologisk/religiøs overbevisning, det handler om. Flottest og med megen humor viser Amenábar det, da en lam præst i en avanceret kørestol når frem til Ramons afsidesbeliggende landsted. Kørestolen med præsten kan ikke komme op ovenpå i huset – og Ramon har ikke tænkt sig at lade sig bære ned (!) til præsten - så dialogen finder sted med en mellemmand, en præstekandidat i frit løb op og ned ad trappen mellem de lamme herrer. Lige indtil det kan være nok og Ramon råber ned af trappen og smider præsten ud. Man fornemmer, at præstekandidaten lærer bare en lille smule den dag.

Filmen handler ikke om dødshjælp, eutanasi, men om retten til at vælge sit liv. Ramon gentager det flere gange og Amenábar er solidarisk med ham filmen igennem. Ramon vælger at dø, men det er hans valg – ikke et valg for andre. Derfor er det også tankevækkende, at han vælger at dø, da hans digte udgives. Det ordene skaber er ikke nok – for ham. En anden ville vel vælge anderledes!?
Det er i den forbindelse ironisk, at nylige populære film som Hella Joofs ”Oh Happy Day” og Kay Pollaks ”Som i Himlen” på trods af samme tema om den enkeltes stækkede sanselig, ikke formåede at fastholde det væsentlige budskab men til syvende og sidst krøb til korset.

DVD-ens ekstramateriale består først og fremmest af en velproduceret Bag Filmen-featurette. Vi følger filmen fra manuskriptstadie til færdig film, samtidig med at producent, instruktør, manuskriptforfatter og skuespillere kommenterer forløbet i tilbageblik. Vi oplever bl.a. instruktørens og manuskriptforfatterens overvejelser over at skabe en film med en lam hovedperson, og også deres overvejelser omkring temaet. Også Javier Bardems arbejde med den lamme krop gør indtryk.
Derudover indeholder ekstramaterialet tre slettede scener. Man lægger mærke til, at de er velklippede og i samme tekniske kvalitet som den færdige film. Er det til ære for DVD-en eller blev de faktisk klippet ud til sidst? Jeg ved det ikke, men de uddyber under alle omstændigheder filmens tema og konflikt. Alt i alt en meget flot DVD-udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.

Titel: Mit Indre Hav
Original Titel: Mar Adentro
Premieredato: 6. december 2005
Instruktør: Alejandro Amenábar
Skuespillere: Javier Bardem, Belén Rueda, Lola Duenas, Mabel Rivera, Celso Bugallo, Clara Segura, Joan Dalmau, Alberto Jiménez, Tamar Novas
Spilletid: 120 min.
Selskab: Canal+, Eurimages, Eyescreen S.r.L., Filmanova, Himenóptero, Lucky Red, Sociedad General de Cine S.A., Sogepaq, Television Espanola, UGC Images, 2004
Genre: Drama
Link: http://www.theseainside.com
Ramon (Javier Bardem) og juristen Julia (Belén Rueda)
Ramon (Javier Bardem) og juristen Julia (Belén Rueda)
Rosa (Lola Duenas) og børnene og Ramon (Javier Bardem)
Rosa (Lola Duenas) og børnene og Ramon (Javier Bardem)
Instruktøren Alejandro Amenábar ved havet
Instruktøren Alejandro Amenábar ved havet


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...