Skriv en kommentar
Candelabra
Filmen bærer bogens titel Behind the Candelabra og er skrevet af Scott Thorsen og journalist Alex Thorleifson. Ordet Candelabrum kommer fra latin og betyder lysestage med flere arme. Titlen indfanger på fornem vis den virtuose pianist, sanger og entertainer Liberaces image og iscenesatte livsstil. Hans ’attributter’ portrætteres i filmen som overdådighed, æstetisk fingerspitzengefühl, forretningssans, plastic operationer og finger, hals og arme beklædes med ekstravagante, tunge guldsmykker.
Filmen begynder sommeren 1977. Deres første møde finder sted i Liberaces omklædningsrum på Las Vegas Hilton Hotel. Den unge og smukke Scott Thorson (Matt Daemon) præsenteres af en fælles bekendt Bob Black (Scott Bakula). Scott fascineres og drages af den meget ældre Liberace (Michael Douglas). Det bliver gengældt fra Liberace med velvalgte, komplimenterende formuleringer og al hans opmærksomhed er rettet mod den nye, unge mand. Deres forhold varer fem år med op- og nedture.
I begyndelsen kalder Liberace Scott for Adonis. Han er Gud i græsk mytologi. Kendetegnet for den græske yndling er skønhed. Liberace absorberer den unge Scott ind i sin verden. Besiddelsen begynder med ord. Liberace kæler fysisk og verbalt for Scott og kalder ham for ’Adonis my baby-boy’ eller ’my blond Adonis’. Det er Scotts ungdom, uskyld, blonde hår og smukke øjne suppleret med en veltrænet krop, som Liberace drages af.
Samtidig har Liberace også et ønske om at gøre Scott til sin adoptiv søn, udover at Scott er hans elsker, ven og sammenleverske. Deres forhold havde tydeligvis karakter af at være et seriøst ægteskab.
Begge gennemgår en udvikling. Liberace’ øje for smukke ting og mænd vandrer hvileløst, forfører og han tager, hvad han vil have. Liberace betror sig til Scott, at han er en af Guds udvalgte og som han siger: ” God looks upon me with special favour”. Det mener Liberace er grunden til hans berømthed. Selvironien fejler ikke noget, men han siger det kun for at få bekræftelse. For eksempel kalder han sig selv for ’an old bag’, når han står splitternøgen og uden paryk.
Liberace går fra at være en omsorgsfuld, opmærksom elsker og faderfigur for Scott til at være en kontrollerende tyran, diktator og konstant utro. Scott får aldrig opfyldt sin drøm om at uddanne sig til dyrlæge, men ender som stik-i-rend-dreng og opvarter for Liberace. Liberace bliver centrum i Scotts’ liv. Selv ender Scott med at spilde sit liv med fancy diæter for at slanke sig, afhængig af stoffer og en stor gæld og et nyt ansigt, som ikke er hans eget.
Hvor er gnisten?
Det er stærke skuespilpræsentationer fra Michael Douglas og Matt Daemon. Michael Douglas rammer Liberaces stemmeføring, gestik og forfængelighed med en perfektionisme. Matt Daemons forfald fra ung, smuk til at gå i konstant angst for at blive skiftet ud, får han frem på fremragende vis med sit kropsprog og få’ ord. En meget rørende scene er opkaldet fra hans plejeforældre, hvor hans plejemoder, Rose er død. Det er i Scotts deroute, at Matt Daemon er bedst og leverer en top præsentation. Det giver filmen dybde og seriøsitet.
Gnisten, smerten og kærligheden mellem de to elskende, Scott og Liberace, udebliver desværre. Den kommer på ingen måde frem i de knap to timer, filmen varer. Skildringen af et stormfuldt kærlighedsforhold mellem to homoseksuelle kommer i denne anmelders øjne ikke til at slå Gus Van Sants’ Milk med Sean Penn i hovedrollen som Harvey Milk.
I 1989 instruerede Steven Soderbergh Sex, Lies and Videotape, som var anderledes eksperimenterende og nyskabende. Med skildringen af Liberaces privat liv har Steven Soderbergh lavet en storslået film med fremragende skuespillere, overdådige kulisser og kostumer. Man bliver aldrig rørt, fordi gnisten mellem de to elskende hele tiden holdes ud i strakt arm fra instruktørens side med lidt for mange jokes og karikaturer som plastic kirurgen spillet af Rob Lowe. Der er hele tiden en afstand mellem Scott og Liberace i filmen, som ikke brydes. Det er ærgerligt.
