Skriv en kommentar
Den chilenske forfatter - og instruktør ("Las hormigas asesinas" og "Se arrienda") - Alberto Fuguets hovedperson, den chilenske seismolog Beltrán Soler fortæller erindringer fra sin opvækst dels i USA og dels i Chile. Han, eller rettere hans far og mor, er ikke flygtninge fra Pinochets diktatur, tværtimod; de er rejst fra den socialistiske præsident Allendes Chile. Ja, de er rejst fra et klima, som de oplevede som håbløst. Men da Pinochet kommer til, er det dag for at vende tilbage. Episoderne spænder fra 1966 til 1980, fra livet i USA og til livet i Chile, fra barndom og til pubertetens gennembrud.
Når vi her på redaktionen kaster os over romanen, kan man næsten høre i titlen hvorfor. Erindringerne skrives under titler på en hel række film, der på den ene eller anden måde har plads i Beltráns erindringer.
Typisk oplever Beltrán filmene i biografen, og nogle enkelte gang på TV. Men hvad der er mere interessant er, at filmene kommer til at afspejle den erindrendes tanker, følelser og handlinger. Det fremtræder måske som noget af en konstruktion, på den anden side kan man blot selv forsøge samme leg; og man vil hurtigt opdage, at tager man udgangspunkt i oplevelsen af en bestemt film, vil den på den ene eller anden måde hurtigt blive en mod/medspiller, ja nogle gange et spejl på erindringen. ´Mit livs film´ er på ingen måde mesterværker, tværtimod er det typisk amerikanske gennemkommercielle film. Pointen er vel, at de, uanset kvalitet, griber ind i børne- og ungdomssindet dengang, og nu hos den voksne. Deres mytologiske kvalitet, om man vil, den læst, som de så effektivt er skåret over, virker.
Filmene er det ene betydningsfulde fortælleelement, det andet er seismologien, eller rettere jordskælv. Beltrán er lidenskabeligt optaget af jordskælv – det er nærmest gået i arv fra en onkel, der havde det på same måde. Det ligger så at sige lige for at lave analogien med tilværelsen; rystelserne i forældrenes og Beltráns tilværelse bliver drengen registrant, ja seismograf for. Og de kurver, det billede der kommer ud på strimlen er så at sige den bog, vi nu sidder med i hånden og (af)læser.
Dertil kommer at filmene og jordskælvene/seismologien ofte smelter sammen og afspejler hinanden. Helt bogstaveligt i drengens store optagethed af katastrofefilm – ”Earthquake” (1974) fx ligger lige for.
Seismologen Beltrán Soler fortæller selv, at han er specialist i overfladerystelser, jordskælv i underskydningszoner, og fysiske processer under dannelsen af kraftige jordskælv. Billedlig talt er han i stand til at iagttage sine forældres ulykkelige ægteskab på afstand. Men det er først nu som midaldrende, at han er i stand til at se det, dvs. aflæse rystelsernes følelsesmæssige betydning. Pludselig slår det ned i ham i ingenmandsland, i en lufthavn. På få dage skriver han sin families tragedie. Og solidarisk med sin hovedperson, sig selv, som han er, er det først da puberteten slår igennem, at fortællingen bliver hjerteskærende. På sin vis er han at ligne med Erling Jeppesens alter ego, Allan i ”Kunsten At Græde i Kor”, der først meget sent er i stand til at forstå den tragiske sammenhæng, og indtil da er aktivt betragtende – og måske netop derfor undgår traumet og offerrollen. Og så alligevel, hvor meget forstår han egentlig tilsidst?
Beltráns forældre gennemskuer måske aldrig hverken Allendes eller Pinochets Chile, og har vel heller ingen intension om det. Måske. De træder aldrig i karakter i forhold hertil, og er måske i det store og hele tilfredse med noget der ligner en tryg og kedelig mellemlags-tilværelse - forklædt som ofre. Måske. Det ser ud som om, at det er moderen/hustruen der har det afgørende ord, således også da beslutningen om at tage tilbage til Chile effektueres. Og det ser ud som om, at det er mere end faderen/manden kan klare, at bygge tilværelsen op igen ”hjemme” i Chile. Og at han derfor forsvinder tilbage til USA. Men det står mere og mere klart som fortællingen om faderen og moderen skrider frem, at vores hovedperson blot registrerer, at han i virkeligheden næppe ved, hvad der rører sig i dybden, under jorden – han er jo kun ekspert i overfladerystelser …
Når først man forstår denne overfladeregistrerings betydning, folder Alberto Fuguets roman sig ud – dog uden egentlig at ryste læseren. Men man får respekt for en dreng der har evnen til at overleve og blive voksen midt i ulykkelige forældres håbløse projekter imellem to kulturer, som de tilsyneladende aldrig kan finde sig selv i. Hvor Beltrán så tager hen – og hvor den fader-skikkelse der så tidligt rejste tog hen, må man selv læse denne velskrevne roman for at finde ud af.
Dette er den første udgivelse fra Skjødt Forlag. Forlaget har intentioner om at udgive spændende spansk og latinamerikansk litteratur. Man har lagt stærkt ud. Dog ville en lidt grundigere korrektur have renset teksten for et par flade fejl – fx den gennemgående, at der ikke er forskel på ”at ligge” og ”at lægge”; det er der altså!
Som en speciel service til vores læsere, der jo i virkeligheden er tilskuere i biografen og foran TV, slutter vi her med en oversigt over de film, som Alberto Fuguet tager afsæt i i romanen: Født til frihed (1966); Grand Prix (1966); Junglebogen (1967); Doktor Doolittle (1967); Dumbo (1941); Bullitt (1968); Oliver! (1968); De tre fra Mississippi (1969); Lady og Vagabonden (1955); Det er herlugt at leve (1946); Tabte horisonter (1937); Krakatoa, øst for Java (1969); Woodstock (1970); The night the World Exploded (1957); Le Mans (1970); Drengen der druknede i chokoladesovsen (1971); Der er koldt på toppen (1969); Spillemand på en tagryg (1971); Sandcastles (1972); Napoleon and Samantha (1972); SOS Poseidon kalder (1972); Saludos Amigos (1943); Short Walk to Daylight (1972); Kongen og jeg (1956); Trapped (1973); Westworld – Vestens vilde robotter (1973); Du er toppen, professor! (1973); Fremtidens rædsel (1973); Andrea (1973); Broder sol, søster måne (1972); Det tårnhøje helvede (1974); Hurra – vi er unge (1971); Dødens gab (1975); Den barfodede programchef (1971); Nanu, junglens søn (1973); Jordskælv (1974); The Sound of Music (1965); Flugten fra fremtiden (1976); Airport ´77 (1977); Drama i dybet (1977); Carrie (1976); Rutschebanen (1977); Nærkontakt af tredje grad (1977); Julio comienza en julio (1977); Players (1979); Kina syndromet (1979); Swarm (1978); Tom Sawyer (1973); Skøjte-prinsessen (1978); En fri kvinde (1978).
Bogen er venligst stillet til rådighed af:
Skjødt Forlag.
