”Mod muren” er noget så usædvanligt som et socialrealistisk kærlighedsdrama. Det interessante ved dette er at dilemmaet i socialrealismen opleves gennem en elegant fortalt kærlighedshistorie. Derved står såvel det socialrealistiske tema, andengenerationsindvandrernes splittelse mellem det traditionelle familiemønster og det fri liv, og det intense kærlighedsdrama og dilemmaet imellem disse utrolig stærkt. Takket være de to hovedpersoners store følelser forstår man deres rodløshed. Såvel i Tyskland som i Tyrkiet, både i tyrkisk og tysk kulturer, er de fremmede.
Den ca. 40-årige Cahit er en drukkenbolt, et meningsløst liv med masser af stoffer og sprut. Han lever og tænker tysk, men har alligevel et ben placeret i sin tyrkiske baggrund. Efter at være kommet i slagsmål på sit lokale stamværtshus beslutter han sig for at gøre en ende på sit elendige liv og kører frontalt ind i en mur. Planen om at tage sit liv lykkes imidlertid ikke. På det psykiatriske hospital, møder han pigen Sibel Güner.
Den halvt så gamle Sibel gør alt, hvad hun kan for at slippe fra sin tyrkiske familietraditioner, fordi hun gerne vil leve tysk, leve i frihed, altså gøre hvad hun har lyst til. Særligt hendes far ønsker, at hun gifter sig med en tyrker, så da Sibel ser Cahit i hospitalets venteværelse efter at begge har forsøgt at begå selvmord, insisterer hun på at de to skal indgå et proforma ægteskab. Cahit er imidlertid ikke synderligt begejstret for ideen, men da Cahit indser, at Sibel en dag vil gå til grunde, hvis ikke hun slipper for sin families overvågning og evige trusler på livet, går han med til det.
Herfra går der ikke lang tid fra at han sidder i hans stiveste puds i sofaen hjemme Sibels forældre for at spørge om datterens hånd. Selvom man i starten fornemmer familiens mistanke bliber Sibel og Cahit gift, men lever i begyndelsen snarere som gode kammerater i stedet for ægtefæller, og Sibel blomstrer op under sin genvundne frihed. Cahit er også ganske tilfreds. Sibel er køn og sød og hendes tilstedeværelse får Cahit til at samle op på resterne af sit usle liv. Det går efterhånden op for Cahit, at han faktisk er forelsket i sin kone, og han lider gevaldigt under hendes bollen til højre og venstre. Men langsomt er de ved at nærme sig hinanden. Sibel holder dog igen, i en i øvrigt smuk scene, idet et ægte ægteskab til Cahit vil betyde et farvel til hendes egen frihed. Tragedien lurer konstant under overfladen, og da Cahit, i et anfald af jalousi, slår én af Sibels elskere ihjel, og kommer i fængsel, indser Sibel, at hun nærer dybe følelser for ham, og friheden er intet værd uden ham. Herfra går det stærkt ned ad bakke for dem begge. Det lyder så banalt og simpelt, men er bestemt ikke.
”Mod muren” er en anderledes kærlighedshistorie. Den er både komisk og tragisk på en gang, og manuskriptet er fuld af drejninger og overraskelser. Konstant udfordres du, både intellektuelt og følelsesmæssigt. Filmens instruktør, den 31-årige Fatih Akin, er født i Tyskland af tyrkiske forældre, og han kender selv til de konflikter, som han beskriver i filmen.
”Mod Muren” fungerer fremragende på alle planer. Simpelthen en knockout af en film!, der med en personinstruktion, et skuespil, et filmsprog i international klasse og en fortællestil så simpel og stram i sin struktur og alligevel så langt ud over det sædvanlige, bestemt skal anbefales til enhver. Denne 31-årige Fatih Akin skal man holde et voven øje med i de kommende år. Med en Guldbjørn for bedste film med i bagagen fra dette års Berlin Festival, hvilket ikke er lykkedes for en tysk film siden 1986, skal man ikke snyde sig selv for én af årets bedste film!