Skriv en kommentar
Et kærligt og ærligt gensyn med den politiske journalist Ulrik Torp fra ”Kongekabale” 2004. Igen er romanen ”Mørkeland” fra 2019 forlæg for filmatiseringen med samme titel. Vi følger Torp i hverdagssituationer; først til tandlæge, som han har sprunget over i over otte år grundet dårlig økonomi og derefter er han hasteindkaldt på jobcentret. I venteværelset foretager Torp sin egen nørdet statistik over de 12 andre ledige. Han deler dem op i tre grupper: ”En tredjedel ville ikke lave noget. En tredjedel kunne ikke. Og den sidste tredjedel kunne godt, hvis ellers alle involverede anstrengte sig. Han var efterhånden i tvivl om, hvilken gruppe han selv tilhørt” (roman ”Mørkeland” 2019, p.13).
Torps ufrivillige deroute har også manifesteret sig materielt. Første film indleder med at vise en yngre mand i topform både fagligt og fysisk. I introscenen kommer han tilbage til deres parcelhus i et fint villakvarter efter en løbetur og kan nå morgenmad med kone og deres lille pige og en masse telefonopkald i arbejdsøjemed. En blomstrende fremstilling af Torp som en ambitiøs, intelligent og modig politisk journalist og som også lige ved og næsten er ved at få dette års Cavlingpris for sin historie om afsløring af ulovlig partistøtte. Efter de hæsblæsende år med en rimelig toptunet karriere indtræffer en apati og melankoli, som kulminerede med en fyring dvs. et nik fra redaktionschefen. Hans kone og flere kollegaer forsøgte at overbevise ham, at: ”… han ikke skulle tage det personligt. At der var forskel på en fyring og en afskedigelse. F… dem. Gu var sådan noget personligt. 23 måtte gå. Næsten 200 blev” (roman ”Mørkeland” 2019, p.125). Fyringen ramte Torps faglige forfængelighed hårdt og han udtrykker det med en vis bitterhed. Og hans personlig deroute; menneskeligt og økonomisk viser sit grimme ansigt i filmen ”Mørkeland”, hvor han træder ind i en slidt og smal entré i deres toværelseslejlighed, dog på Frederiksberg. Eneste levn fra en svunden tid er deres Wegner-Wingchair i læder, som ser forkert ud i den lille kompakte stue med al for mange møbler.
Tilbage til jobcentret. En tragikomisk situation bliver katalysator for en pause for Torp i fems års vandring i jobhelvedet. Han bliver af jobcentret tilbudt fire-ugers virksomhedspraktik på selvsamme arbejdsplads Dagbladet, som han blev fyret fra. Valget står for døren og der er gået valgkampen i den. Torp får sig en god og ærlig snak med redaktionschefen. De ”havde næsten altid set dansk politik gennem de samme linser” og Torp ”havde næsten glemt både det og de gode stunder på Dagbladet” (roman, p.27). Den faglige snak om valgkampen afsluttes med Torps arbejdsopgaver: ” Og det er her du kommer ind i billedet, Torp. Nogle journalister fra reportagegruppen kobles på den politiske redaktion. Det sker allerede fra i dag. Det er så meningen, at du træder ind i reportagegruppen og dækker nogle af de huller, der kommer”. Torp er målløs, men bliver sendt afsted på sin første arbejdsopgave med en af de grønne spirende journalistpraktikanter, som trænger til at lære det journalistiske håndværk lidt bedre ifølge redaktionschefen.
Der er tempo og spænding i den danske krimifilm ”Mørkeland” og den er velspillet af især hovedrolleindehaveren Anders W. Berthelsen. Scenen med pressechefen fra Midterpartiet, Peter Schou (spillet med en udspekuleret mine af Lars Mikkelsen), hvor han er i gang med det politiske spil ift. en cover/dækhistorie og så et frø hos Torp og ’play the player’, giver reminiscenser tilbage til ”Krøniken”, hvor Lars Mikkelsen spiller den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Kragh og Anders W. Berthelsen er en glødende socialdemokrat og skal forestille sig at blive den kommende statsminister Anker Jørgensen.
