Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Monas Verden

7. september 2001 af Jesper Rosenberg Antonsen

3 stjerner Skriv en kommentar

Monas Verden billede

Et bankrøveri bliver starten på en ændret livsstil for Mona. Fra at være lille og forsagt lærer Mona pludselig at sige sin mening - og det kommer der meget sjov ud af.

Mona (Sidse Babett Knudsen) er den lille forsagte pige, som man ikke ligger særlig meget mærke til. Hun arbejder som bogholder i et reklamebureau, hvor hun bare siger ”ja tak” og ”amen” – og derefter gør nøjagtig hvad hun får besked på. Derhjemme passer Mona underboen Gudrun (Bodil Udsen), eftersom hun alligevel ikke har andet at give sig til.

En dag Mona er i banken for Gudrun sker der i midlertid noget. Banken bliver udsat for et røveri, og røverne tager Mona med som gidsel. Thorbjørn (Thomas Bo Larsen) og Tommy (Bjarne Henriksen) som røverne hedder lader dog Mona gå, men beholder hendes pung, for så kan de jo altid finde tilbage til hende hvis hun skulle afsløre for meget.

Det bliver startskuddet for en ændring i Monas liv. Hun bliver nu samtalens midtpunkt pga. hendes oplevelse, og for hver gang hun fortæller den bliver den mere dramatisk. Hun giver politiet signalementet af Thorbjørn, men han kommer til at ligne Casper (Mads Mikkelsen) på fantom-tegningen. Det skyldes at Casper er en fyr Mona har set rundt omkring i byen uden at have mod til at kontakte ham. Thorbjørn (den rigtige) får derimod indtrykket af at Mona kan lide HAM, og han er da heller ikke selv helt afvisende overfor Mona.

Jeg kan godt afsløre at det lykkes for Thorbjørn at få fat på Mona, men hvordan det videre udvikler sig og om Thorbjørn får solgt en palle tun i vand må du selv finde ud af ved at se filmen. Monas Verden er en sjov og underholdende film, som på en dejlig måde skildrer udviklingen i Monas liv.

Sidse Babett Knudsen spiller Mona. Mona er en stor undskyldning, og det er en fornøjelse at se hvilken udvikling hun gennemgår i løbet af filmen. Og jeg må sige at Sidse spiller rollen helt suverænt. Hun formår at spille begge roller lige godt. Med begge roller mener jeg den stille og forsagte Mona i starten af filmen, og den selvstændige Mona vi oplever senere i filmen. En klassepræstation af en klasseskuespillerinde.

Thorbjørn spilles af Thomas Bo Larsen. Thomas er en uvurderlig skuespiller. Han kan om nogen være med til at bære en film, og det er præcis hvad han gør i denne film. Han spiller også helt fantastisk, og samspillet med Sidse Babett Knudsen er også fremragende. De spillede sidst sammen i ”Mirakel”, og de fortsætter det gode samspil.

I andre nævneværdige roller ses Bjarne Henriksen som Thorbjørns makker. Han spiller godt som modstykket til Thorbjørn. Bodil Udsen leverer en flot indsats som Monas underbo Gudrun, og Jesper Asholt er mindeværdig som Monas chef. Mange piger vil nok synes at Mads Mikkelsens rolle er for lille, men på trods af det må hans rolle siges at have stor betydning for handlingen i filmen.

Filmen er instrueret af Jonas Elmer. Jonas har tidligere instrueret ”Lets Get Lost”, som pudsigt nok også havde Sidse Babett Knudsen og mange af de andre fra Monas Verden på rollelisten. Det siger en hel del om Jonas Elmer når så mange ønsker at medvirke i hans film igen. Filmen er da også godt instrueret, men har efter min mening nogle ret irriterende tilbageblik og drømme. Faktisk kan det til tider være svært at finde ud af hvad der er den egentlige handling i filmen, og hvad der er Monas drømmerier.

Monas Verden er en sød lille dansk film, som så absolut er en seværdig film. Den har gode skuespillerpræstationer, og en handling man kan forholde sig til. Desværre bliver de førnævnte tilbageblik og drømme en forvirrende brik i puslespillet. Jeg havde nok foretrukket hvis Jonas Elmer havde ladet puslespillet gå op uden denne brik. I hvert fald nøjes jeg med at give en ellers udmærket film 3 stjerner, hvoraf en stor del gives for de gode præstationer af især Sidse Babett Knudsen og Thomas Bo Larsen.

Titel: Monas Verden
Original Titel: Monas Verden
Premieredato: 7. september 2001
Instruktør: Jonas Elmer
Skuespillere: Sidse Babett Knudsen, Thomas Bo Larsen, Mads Mikkelsen, Klaus Bondam, Bjarne Henriksen, Jesper Asholt, Bodil Udsen, Martin Buch, Mette Agnete Horn, Karina K, Wulff
Spilletid: 85 min.
Selskab: Per Holst Film, Nordisk Film, 2001
Genre: Humor
Link: http://monasverden.tv2.dk/
Mona (Sidse Babett Knudsen) og Thorbjørn (Thomas Bo Larsen) i et hyggeligt øjeblik.
Mona (Sidse Babett Knudsen) og Thorbjørn (Thomas Bo Larsen) i et hyggeligt øjeblik.
Casper (Mads Mikkelsen) fanget ved siden af Mona.
Casper (Mads Mikkelsen) fanget ved siden af Mona.
Thorbjørn sammen med sin ven Don J (Klaus Bondam)
Thorbjørn sammen med sin ven Don J (Klaus Bondam)


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...