Skriv en kommentar
Jeg er ingen stor jazz-entusiast og indrømmer blankt ikke at have kendt til den åbenbart legendariske svenske sangerinde Monica Zetterlund inden mit møde med Per Flys biografiske gennemgang af hendes liv og karriere. Alligevel fanger jeg mig selv i frydefuldt at nikke med takten og være opslugt af denne kvinde med de store ambitioner og det tilsvarende store sangtalent.
Levende portrætfilm
Portrætfilm synes ofte at have en tendens til at blive lidt tunge og firkantede i deres udtryk. Der arbejdes slavisk igennem et menneskes liv, og frygten for ikke at skildre livet akkurat som det forløb i virkeligheden kan blive en frygtelig hæmsko for en film. Manuskriptforfatter Peter Birro har løsnet Monica Z fra disse tøjler, ved ikke at lade sig tynge af en stringent kronologisk gengivelse af Monicas liv. I stedet er episoder fra hele Monicas liv samlet og fortalt i filmen, som om de alle foregik indenfor et par år. Et frigørende fortællergreb, der fungerer rigtig godt. Fremfor en checkliste over de vigtigste begivenheder i Monicas liv og karriere skabes en helstøbt fortælling, som kommer ind under huden på et fascinerende menneske.
En kvinde som plages af sine meget menneskelige selvmodsigelser. Hun er sulten efter succes, bevidst om sit talent, men samtidig fyldt med en lammende usikkerhed. Hun fester, synger og drikker sig gennem livet med en konstant følelse af aldrig helt at slå til. Det er et liv levet i ekstremer – og det er dejligt at blive taget med på hendes turné for en stund.
Musikalsk film med en stærk følelsesmæssig kerne
Monica spilles fængslende af sangerinden og filmdebutanten Edda Magnason. Hun løfter den store opgave eminent, i det hun med stor ømhed og et engagerende nærvær navigerer sin vej gennem de mange følelsesladede svingture, der udgør Monicas liv. Valget af en sangerinde i hovedrollen sætter samtidig et eftertrykkeligt fokus på det musikalske. Per Fly lader de mange smukke sange spille ud i fuld længde, sådan at man ligesom datidens publikum betages af sangtalentet på scenen.
Monica Z har masser af hjerte, og den følelsesmæssige kerne er især i forholdet mellem Monica og hendes far. Monica kæmper på mange måder, imod den baggrund hun kommer af. Arbejderhjemmet i den lille svenske by Hagfors passer ikke synderligt overens med hendes jazz drømme i Stockholm, København og New York. Kjell Bergqvist er utroligt rørende i rollen som Monicas far Bengt. Forholdet i mellem de to stærke og stædige personligheder er lige så kompliceret, som det er smukt. Der er en helt særlig ægthed der gennemstrømmer Monica Z, og som kommer til sin fulde ret i det smukt fortalte far-datter forhold.
Monica Z er et rørende biografiskdrama, som forstår at hylde sin hovedperson uden at vende sig bort fra de mindre skønne sider af hendes personlighed. Her leveres levende og ægte drama, og altsammen naturligvis tilføjet et skønt soundtrack.
