Skriv en kommentar
Stu Miley er en stille, mut, indelukket gut som har skabt en vanvittig succesfuld tegneserie figur: Monkeybone. Stu's manager vil udnytte situationen og tjene kassen på figurens popularitet ved at underskrive aftaler med diverse legetøjs firmaer, og burger kæder for at få lavet produkter baseret på figuren, men Stu er ikke helt vild med ideen.. Han er tilfreds med sit liv bare han får lov at være i fred sammen med sin kæreste, men manageren får ham overtalt til at tage nogle prototype med hjem og tjekke ud inden han siger definitivt nej, men på vej hjem fra kongressen med alle legetøjs folkene kører stu galt (som følge af en kæmpe monkeybone ballon der blander sig i kørslen) og falder i komatose. Han får besøg på hospitalet af sin kæreste dagligt, og tit af sin nedrige søster som gerne vil "hive stikket ud" så hun kan overtage monkeybone figuren og tjene kassen på dens popularitet, men hvad de ikke ved er at Stu imidlertid er landet i en slags "dødens venteværelse" hvor han er tvunget til at vente indtil han enten dør, eller får et udgangs pas når han vågner af sit koma. Da en gammel sut får udgangs pas før ham bliver han småsur og tager sagen i egne hænder, han får hjælp og rådgivning af mareridtenes mester, Hypnos, som fortæller ham at før han kan komme ud af "Downtown" som stedet kaldes må han snige sig forbi selveste DØDEN (Whoopi Goldberg) for at stjæle et udgangspas. Stu får stjålet et sådant med hjælp fra sin figur Monkeybone (som er virkelig i denne verden) og kommer afsted, men da Monkeybone slår Stu ned og tager passet til ham selv og overtager Stu's krop i den virkelige verden mindskes hans chancer overordentligt for at komme tilbage til sin kæreste, og de virkelige løjer starter.
Brendan Frasers præstation som tegneserie forfatteren og derefter Monkeybone er ikke dårlig, han formår at vise nuancerne imellem de to figurer på mærkværdig vis, og han er helt oppe at ringe som Monkeybone. Dette er dog heller ej hans bedste rolle... Hæderligt skuespil.
Whoopi Goldberg stjæler filmen som den mest elskelige udgave af døden denne anmelder nogensinde har set, mere interesseret i at undgår for meget papir arbejde end at slå folk ihjel, og hun er jo altid knippelgod til sit fag.. Se filmen, hvis ikke for andre grunde, for Whoopi's udgave af DAMEN med leen.
Filmen viser efterlivet som en ekstremt underlig eksistens, fuldt med utrolige figurer og vanvittige skabninger som leder opmærksomheden hen på de gamle Warner tegnefilm fra 1940'erne. Special effekt'sene er interessant udførte, mange af figurene er skabt på computer og skal forestille dukker.. Det klares udmærket, dog er effekten ikke så eventyrlig som den kunne have været.
Alt i alt, hvis man en lørdag aften skal have et godt grin så er dette filmen, men forvent ikke noget mesterværk. Yderst kommerciel og henlagt imod den yngre del af befolkningen.
