Skriv en kommentar
Mens Monsun-regnen pisker ned, strømmer medlemmerne af den indiske familien Verma til New Delhi fra alle verdenshjørner for at deltage i et spektakulært arrangement af et bryllup. Familiesammenkomsten bliver en blandet fornøjelse, for bryllupsfesten bliver et tydeligt bevis på at kærlighedens uransagelige veje går på tværs af klasser, alder, kontinenter og ikke mindst moral.
Historien handler om den unge Aditi, der skal indgå et af familien arrangeret giftermål med den noget ældre Hemant. Herefter er det planen, at de skal fortsætte deres ægteskabelige liv sammen i Huston, Texas, hvor han arbejder som ingeniør. Familie og venner glæder sig – men over det unge par hviler en mørk skygge.
Aftenen før brylluppet sætter Aditi hele fremtiden på spil, da hun fuld af uro over sin kommende tilværelse opsøger sin tidligere kæreste, den gifte mand Vikram. Aditi har to valgmuligheder; enten at indgå i et arrangeret ægteskab med en mand hun ikke elsker eller blive hos den gifte mand, som hun virkelig elsker – som hans elskerinde. Hvad hun vælger, eller hvad løsningen bliver skal ikke røbes her!
Ud over denne hovedkonflikt flettes et par sideløbende historier ind, der alle har det tilfælles, at de handler om kærligheden i dens mange forskellige afskygninger. De enkelte familiemedlemmers drømme, svagheder og skjulte hemmeligheder sniger sig lige så langsomt op til overfladen midt i den hektiske bryllupsfest.
Regnens intensitet stiger og stiger for til sidst – sammen med en hel del andre ting - at kulminere midt under den store spektakulære bryllupsfest.
Alt i alt er filmen et varmt portræt af en familie og dens omgangskreds på godt og ondt i det moderne Indien. Mest af alt er det en feel-good film, selvom der dog sniger sig visse tunge emner som incest og tvangsægteskab op til overfladen. Men de tunge emner mixes fint med den lystige stemning, som filmen opretholder det meste af tiden. Samtidig er det fascinerende at kigge på de smukke kostumer, som kvinderne bærer og få et indblik i de indiske skikke og traditioner – ikke kun i forhold til ægteskab men også i hvordan nutiden ser ud i New Delhi.
Der lægges i filmen stor vægt på at understrege, at et arrangeret ægteskab intet har med tvang at gøre, men derimod skildres de indiske kvinder som (seksuelt) frigjorte individer. Det forekommer en anelse søgt, især da en kvinde, der lægger ”stemme” til pornofilm hentes ind i et tv-studie for lige at give en demonstration. Eller når det i ramme alvor hævdes, at man lige så godt kan indgå et arrangeret ægteskab, alternativet er alligevel blot at møde en tilfældig fyr på en bar. Dog bliver filmen alligevel på sin vis banebrydende netop på dette felt, idet kys hidtil ikke har været velset i indiske film. I stedet for at kysse ville helt og heltinde normalt bryde ud i spontan dans og sang (de såkaldte ghazals – traditionelle indiske kærlighedssange), men i Monsoon Wedding overskrides dette tabu med 180 km i timen. Heltinden redder sig nemlig op til flere heftige og tæt-på-filmede kys – og det endda af flere forskellige mænd!
Musikken, scenografien og den opstyltede dans er helt fantastisk, og det hele gøres med et glimt i øjet og en stilbevidsthed, der ikke er til at stå for. Man kan ikke undgå at blive i godt humør af et møde med denne fremmedartede kultur og disse så anderledes mennesker – netop fordi deres problemer og bekymringer er så almenmenneskelige og let genkendelige.
For at gøre filmen mere ”spiselig” i den vestlige verden, tales der stort set kun engelsk filmen igennem. Det virker lidt sært i starten, men man vænner sig hurtigt til det. Set i tilbageblik er sprogvalget dog en skam, for så levende, festlig og varm en film kunne sagtens fungere på originalsproget uden problemer.
Filmen er en glad beskrivelse af nye og gamle dyder, der møder nye tider, men det er også en fortælling om familiesammenhold og kærlighed. Alt i alt en meget meget charmerende film.
