Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Mr. Graversen

18. maj 2022 af Jesper Poulsen

5 stjerner Skriv en kommentar

Mr. Graversen billede

Indsigtsfuld dokumentar om at turde gribe chancen, når den opstår. En chance som dog gør uendelig ondt at konfrontere sig med og som skræller alle lag af egen dårligdom

Far, mor og barn. Alt er godt i familien Graversen i Grindsted.

Lige indtil en hyggelig familieferie ved Blåvand må afbrydes undervejs, da 4-årige Michael bliver dårlig og siden diagnosticeres med leukæmi. Herfra starter en familiemæssig deroute, som skal vare næsten 30 år. Mor Astrid er den eneste som passer og plejer Michael, koordinerer og justerer aftaler, indkaldelser og ophold i forbindelse med hospitalsindlæggelse. Far Svend-Aage er stort set ikke deltagende, ryger på flasken, tømmer pilleglas og isolerer sig på sit eget etablerede værelse i huset i Grindsted. Samtidig er Svend-Aages drøm om succes på jobmarkedet kuldsejlet, da hans tøjbutik Mr. Graversen går på spanden, ganske som Svend-Aages andre forsøg på jobmæssig anerkendelse. Manden er vingeskudt, og trækker så at sige stikket til sine omgivelser i en lang årrække. Alene står Astrid uden en støtte på egen grund, men også med forfejlede forsøg på forståelse og lyttende ører fra omgangskredsen. Ganske som Svend-Aage lukker Astrid sig inde i sin egen boble. Her mange år senere starter historien om en genfødsel.

Det skal lige siges, at Michael kort før sin 10 års fødselsdag bliver erklæret rask, men desværre overtager OCD og en gennemgribende angst den lille fyr. Han melder fra til legeaftaler, overnatninger og andet socialt væsen. Han har en madras på skoleinspektørens kontor, hvor han kan finde tryghed og hvile, når alt bliver for meget. Her ligger han indtil mor henter ham. Det sker ret ofte. Michael er allermest tryg hjemme, men Ribersvej i Grindsted er også det sted, hvor han oplever sine forældre glide mere og mere fra hinanden. Morens ensomhed kontra farens misbrug. Michael, som nu bor i Birkerød, får en dag meldingen om, at Svend-Aage er kommet ud af sit misbrug og ikke længere er under medicins behandling. Det får Michael til at starte et projekt, og udstyret med mikrofoner og kamera, så tager han på uanmeldt besøg hos sine forældre.

Svend-Aage er en helt anden person end den fraværende far, som Michael husker. En helt anden person end den far, som Michael tvivlede på elskede sin søn. En helt anden person end den far, som brugte sin tid på det lokale værtshus. En helt anden person end den far, som lukkede sig inde på sit værelse med en kraftig formaning om ”adgang forbudt” for andre. Michael optager på livet løs på sit besøg hos forældrene og sådan fortsætter Michaels fremtidige besøg. De foregår altid med tændt kamera. Det er der kommet en meget stærk dokumentar ud af. For selvom Michael nu har det godt og er sygdomsfri, så er Michael stadig usikker på relationen til sin far. Hos mor er der en nærmest manisk tilknytning fra hendes side, da hun har gemt alle Michaels tegninger, fødselsdagskort, jumbobøger, actionfigurer m.m., som en evig påmindelse om sønnens sværeste år og hendes egen stagnering. Faktisk har hun kun sin hundetræning som sit frirum. Det anslår Svend-Aage til at være omkring 60-70 % af hendes uge, som går med det. Udefra set, så ligner det en bevidst flugt fra den mand, som hun har opgivet. Astrid bor i sin sikrede skal, som hun ikke siden er brudt ud af. Svend-Aage er en småstædig rad, der ikke åbner op for følelser eller fortid og som finder størst sikring i sit aflukkede værelse. Dermed bliver Mr. Graversen fortællingen om en mand og kone, som sidder i hver sin ende af stuen uden at have et ord at skulle have sagt til sin partner – eller modpart nærmere…

Michael finder gradvist under portrætteringen små revner, som kunne være åbning for en slags forsoning mellem sine forældre. Fra at sidde alene og spise aftensmad på sin fødselsdag (da Astrid igen er til hundetræning), så tager Svend-Aage små initiativer til tosomhed. Dog mangler det afgørende element. En erkendelse og undskyldning omkring fravær og svigt, som også vejer tungt hos Michael. Derfor tager Michael forældrene med ud på en køretur – uden at fortælle hvor turen går hen – og det skal vise sig at blive den ultimative åbning for fortidens smerte. En sidste chance for at få enderne til at mødes.

Mr. Graversen er et følelsesmættet portræt af livet. Livet som det kan arte sig når ulykken rammer og siden forstærkes af yderligere dårligdom. Når man gror fast i ubehandlede traumer, lader tiden gå og kun kan reagere ved at beskytte sig selv. Det er rent faktisk voldsomme billeder, som vi får smidt i hovedet som seer. Billeder af to mennesker, som elsker hinanden og har drømme og visioner for en fælles lykkelig fremtid, men som på et splitsekund får vendt op og ned på tilværelsen. Mand og kone som bor under samme tag – men som fungerer som komplet fremmede. Det gør næsten ondt helt ned i de tåkrummede tæer og stikker i hjertet, når man ikke kan komme uden om, at det altså er hamrende autentisk. Lige nu kan du i udvalgte biografer se Mr. Graversen, og det synes jeg, at du skal gøre frem for at se den nedkortede version på DR. I biografen får du 20 minutters større indsigt og dybde i familieforholdet – eller manglen på samme. Mere baggrund for Michaels situation og yderligere perspektiv i, hvad det kræver at løsne op for denne gordiske knude. Et spillevende drama fortalt af hovedpersonen selv og med en uhørt ærlighed fra begge forældre. Stærke sager fortjener en stærk karakter. 5 stjerner herfra.

Titel: Mr. Graversen
Original Titel: Mr. Graversen
Premieredato: 26. marts 2022
Instruktør: Michael Graversen
Skuespillere: Svend-Aage Graversen, Astrid Graversen, Michael Graversen
Spilletid: 80 min.
Selskab: DFI, Made In Copenhagen, 2022
Genre: Dokumentar








banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...