Fem søskende, fem søstre har sidste skoledag før sommerferien. Humøret er højt og på vejen hjem går de i vandet sammen med en flok drenge. Det skulle de aldrig have gjort. Vi er i en tyrkisk provinsby og man ser ikke med blide øjne på den slags umoral; ´pigerne gned jo deres kønsdele mod drengenes halse da de legede i vandet!´. Fra da af forvandles pigernes hjem til et fængsel, hvor murer, tremmer og restriktioner tager til dag for dag, indtil pigerne kan giftes bort til unge mænd efter forældrenes valg.
Filmen er elementært spændende efterhånden som fængslet lukker sig om pigerne og de gør hvad de kan for at slippe ud. Til tider tager man sig i at forveksle handlingen med en fangeflugtsfilm om uskyldigt dømte fanger der lægger planer for flugt ud i friheden.
Ikke mindst siden filmen ”Yol” af Yılmaz Güney og Şerif Gören fra 1982 der havde stor publikumsmæssig succes verden over har umenneskelig, kvindefjendsk patriarkalskhed i dele af Tyrkiet været velkendt i offentligheden. ”Mustang” fortæller i den sammenhæng ikke noget nyt, men denne gang er synsvinklen konsekvent pigernes og de unge kvinders. Ligesom jeg ikke mindes at have set en så til syvende og sidst utæmmelig livskraft som hos pigerne her før på film. Så selv om historien er grum – konsekvenserne for søskendeflokken er grusom – er man ikke i tvivl om efter endt filmoplevelse, at det tyrkiske patriarkat står for fald. Pigernes, de unge kvinders utæmmelig livskraft forklarer også filmens titel; Mustang er vilde heste der lever frit.
Instruktøren Deniz Gamze Ergüven der er født i Tyrkiet men som er uddannet og lever i Frankrig udstiller først og fremmest det stivnede mandsvælde gennem en flok piger/unge kvinder der fremtræder moderne. Moderniteten kommer fra skolen – læg mærke til den rørende afsked med den kvindelige skolelærer i begyndelsen af filmen (og glem hende ikke!) – den kommer fra møderne med verden udenfor hjemmet (indtil det er slut) og den kommer fra medierne, fra TV-programmerne, der er en uskøn blanding af forstokket patriarkalsk propaganda og fodboldkampe med kun kvinder på tilskuerrækkerne - mændene er udelukket på grund af vold ved kampene. Billederne af de begejstrede kvindelige fodboldfans lader al tvivl om, hvor den gode forandring og udvikling skal komme fra i Tyrkiet. Det er snarere en forrygende kvindelig manifestation der foregår på tilskuerpladserne end en dyrkelse af mændene på banen! Læg også mærke til pigernes sprog og den måde de bærer deres kroppe; moderne kønsbevidsthed er slået igennem på trods.
Ergüvens blik hviler indfølende på pigerne og de unge kvinder. Til gengæld ser hun ingen formildende omstændigheder ved forældre- og bedsteforældregenerationen, heller ikke i forhold til kvinderne. Oprøret skulle for længst være sket, synes budskabet at være. Der er langt fra pigerne og til deres forældre og bedsteforældre. Instruktøren viser på den måde, at den patriarkalske tradition er slået fejl, ja at den er døende.
”Mustang” har vundet en lang række priser. Man forstår hvorfor.
Ekstramaterialet består kun af trailers.