Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Har man smag for subtil komik, kan den amerikanske screwball-komedie ikke overses - en genre der regnes blandt sværvægterne i filmhistorien. Hvor de fleste nok bedst kender til genren via Cary Grants vanvittige roller i bl.a. Howard Hawks ”Han, hun og leoparden” eller Frank Capras ”Arsenik og gamle knilinger”, byder screwball-genreren på et væld af andre fremragende titler, selv set med nutidige øjne. Det er nu blevet muligt at se en af de bedste af slagsen, nemlig ”My Man Godfrey” fra 1936 - eller ”Godfrey ordner alt” som den også går under på dansk, i en helt ny udgivelse.
Godfrey (William Powell) er en ærekær bums, der tilfældigvis en dag bliver ansat som butler af den velhavende familien Bullock, som del af en respektløs overklasseleg. Irene (Carole Lombard) forelsker sig i Godfrey, til trods for at hun behandler ham som et kæledyr og hendes ondskabsfulde søster Angelica (Alice Brady) forsøger at ødelægge hans tilværelse for morskabens skyld. Det viser sig hurtigt, at Godfrey ikke er så nem at slå ud af kurs – og at han er langt mere beregnende end hans nye arbejdsgivere lige tror...
Ligesom vi kender det fra bl.a. Marx Brothers og Charlie Chaplin, var det yndet at gøre nar af overklassen og udvise socialt engagement i den tidlige amerikanske komedie. ”My Man Godfrey” er absolut ingen udtagelse, når det handler om velplaceret nyrestød til de højere sociale lag. Hvor Marx Brothers i al sin mad cap vanvid levede på underlige løjer, er det bærende i ”My Man Godfrey” knivskarp dialog og fantastiske skuespillerpræstationer. Faktisk kan ”My Man Godfrey” prale med at være den første film nogensinde, der blev nomineret i alle skuespillerkategorierne – og det er virkeligt små mirakler, William Powell, Carole Lombard, Alice Brady og Mischa Auer som den forfærdeligt teatralske Carlo, disker op med gennem uforglemmeligt sammenspil. Historien er for så vidt ikke skruet sammen af en atomfysiker, men er i stedet helt igennem charmerende og sammenføringen mellem komedie og socio-kritik af klasseskel er i kraft af kontrastforholdet effektivt vedkommende – selv her 70 år efter. Instruktør Gregory La Cava har virkeligt fået det bedste ud af sine tropper, hvilket iøvrigt også blev kvitteret med en Oscar nominering.
”My Man Godfrey” er en lille perle, som insisterende minder om filmens ubesmittet magi i Hollywoods guldalder – og om hvordan visse værker aldrig mister sin glød. Har man ikke haft den store fornøjelse at set filmen før, bør enhver med smag for Hollywoods skattekammer ikke tøve med at anskaffe sig denne fantastiske humørspreder.
Filmen: 5/6
Ekstra materiale, lyd og billede:
Udgivelsen byder ikke på ekstra materiale, men til gengæld noget så underligt som filmen i to udgaver – den originale sort/hvid og noget så blasfemisk som en farvelagt udgave. Billedekvaliteten i 4:3/1:33:1 på den originale udgave er ganske udmærket, alderen taget i betragtning, men den farvelagte udgave ligner mildest talt udvasket Technicolor. Det gryner så meget, at det er til at blive irriteret over. Lyden er helt som forventet i stereo 2.0 og i det hele taget er der ikke gjort meget ud af de tekniske finesser ved udgivelsen. I forhold til Crition Collections remasteret udgave, ser det virkeligt ikke for godt ud. Det trækker ned samlet.
2/6
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
PAN Vision.
