‘Karma is a funny thing’.
I hvert fald ifølge Earl. Han er sikker på at hvis man har god karma, sker der også gode ting.
Efter at have vundet 100.000 dollars på et skrabelod, bliver han med det samme kørt ned – og det er fordi han har dårlig karma, sådan er det i hvert fald ifølge ham selv!
Efter påkørelsen beslutter han sig for at lave en liste, hvor alle de ting han har gjort galt i livet, skal gøres godt igen... og listen er lang.. meget lang.
Hans kone lader sig skille fra ham, da hun hellere ville komme sammen med den lokale barmand. Hun fortryder dog hurtigt når hun får nys om Earls præmie og straks begynder hun at udtænke en plan for at få del i pengene. Det ender selvfølgelig i en masse sjove scener og der er masser at grine af.
Efterhånden som serien skrider frem, bliver det mere voldsomt – med andre ord er det hele hylende morsomt. Ikke nok med at ekskonen er lettere sindsyg, skal Earl også opsøge alle de mennesker han på et tidspunkt har snydt, løjet for eller værre. Nogen gange ender det godt, andre gange ser det ikke særlig lyst ud.
’My name is Earl’ er en suveræn serie og en af de tv-serier der er værd at følge. Vi har selvfølgelig hver vores favorit(er), men ’My name is Earl’ topper langt de fleste. Det er god, sjov og sort humor og så er Jason Lee simpelthen bare suveræn!
Jeg har altid været stor fan af Jason Lee, men jeg synes han topper sig selv i serien. Han kunne meget vel være redneck’en Earl, for han spiller meget overbevisende.
Serien er super god, sjov og fanger helt sikkert din opmærksomhed. Jeg kan kun varmt anbefalde den.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.