Skriv en kommentar
Den 10-årige Lucas bliver jævnligt mobbet af gadens ondskabsfulde bølle og hans slæng af nikkedukker. For at komme af med sin indestængte vrede og frustrationer sprøjter Lucas vand på forhavens lille myretue. Lukas har aldrig overvejet, at myretuen består af et veletableret samfund, hvor hver enkelt myre har tanker, følelser og drømme for fremtiden. Myrerne er ret trætte af at blive oversvømmet i tide og utide, og de beslutter sig derfor at gøre oprør imod myremobberen Lucas. I nattens muld og mørke liste en flok myrer, anført af Zoc, ind på Lucas’ værelse og hælder trylledrik i øret på ham, så han skrumpe ind til myrestørrelse. Derefter bringer myrerne Lucas tilbage til myretuen, hvor han stilles for en domstol, hvor han dømmes til at leve blandt myrerne indtil han har lært, hvad det vil sige at være en myre. Zoc’ veninde, Hova, lover at lære Lucas alt om myrelivet, men det bliver ikke nogen let opgave med to modvillige parter, Lucas og Zoc, der hader hinanden som pesten.
Filmen er instrueret af John A Davis, som også stod bag animationsfilmen Jimmy Neutron: Boy Genius fra 2001, og man må sige, at Davis har viderebragt den gode stil i Myremobberen. Historien er interessant og meget vedkommende, og den holder hele vejen fra begyndelsen til slutningen. Rent animationsmæssigt er filmen i top. Man trækkes ind i et visuelt flot univers, hvor der er kælet for alle detaljerne.
Myremobberen sætter fokus på seriøse emner, hvor det ene ikke er mere vigtigt end det andet. Mobning er stadig et stort problem i de fleste skoler, og filmen forsøger igennem sin historie at vise, at det ikke er cool at mobber andre. Desuden er der i myremobberen tale om en integrationspolitik, som ville gøre selv Pia Kærsgaard jaloux. Lucas ankommer til myretuen med en stærk modvilje, men efterhånden som han tilbringer tid i tuen, begynder han at indordne sig og tage myrernes skikke og traditioner til sig. Og inden filmen er omme, er Lucas både blevet en rigtig myre og en velintegreret del af det lille myresamfund.
For tiden er markedet ved at blive oversvømmet af animationsfilm for børn, men hvis man skal vælge mellem alle de amerikanske animationsfilm, som går i biograferne dette efterår, ville jeg helt klart anbefale at se Myremobberen. Den er sød, sjov og så er den moralsk løftede pegefinger tonet ned til et minimum.
