Skriv en kommentar
I de senere år er der nok kommet for mange film om danskere og Anden Verdenskrig – og det skyldes kun, der stadig efter 80 år er stor interesse for, hvordan vi taklede den situation – og ordet ”vi” er ikke ensartet.
For mange år siden læste jeg grundlæggeren af dagbladet Information, Børge Outze, en avis som startede legalt den 5. maj. 1945. Allerede året efter skrev han om tvisten og redaktør Abildtrup fra Ringsted Venstreblad: ”Hvis redaktør Abildtrup tænker sig rigtigt om, må det være ham muligt at forstå, at folk, som på liv og død sloges med Tyskland og Japan, havde en vis sympati for danskere, som drillede tyskerne, saboterede dem, skød deres hjælpere og sprængte værnemageres virksomheder i luften – at de i hvert fald bedre kunne lide den slags folk end folk, som prædikede samarbejde.”
Filmen skildrer et lille kapitel i de over 200.000 tyske flygtninge, som kommer til Danmark efter Anden Verdenskrig, hvor vi på en af landets kendteste højskoler, Ryslinge, møder forstanderen Jacob (Pilou Asbæk f. 1982, spillet uden højskoleøjne), som i april 1945 beordres til at modtage 200 tyske hårdtramte flygtninge – men med toget kommer der 523 bl.a. mange syge børn. Så forstanderen må handle hurtigt – og vi følger ankomsten til højskolen og hans foredrag for de danske elever – så indkvarteringen må ske i skolens gymnastiksal – hvor de ligger som sild – og vi følger deres sygdomme og underernæring.
Skolens musiklærer Birk (Morten Hee Andersen f. 1991) er med i landsbyens modstandsbevægelse – hans far var byens læge, men skudt af tyskerne – så derfor vil Birk gå forrest – og vi ser ham lidt klovneagtigt stå vagt ved landevejen og se identitetspapirer på bilister – da Jacobs søn, Søren på 12 år (Lasse Peter Larsen), råbende har bedt faderen køre den syge tyske pige, Angela, til Odense Sygehus, da det lokale lazaret i Ringe er lukket. Men Birk skal være brutal – men han overgiver sig forudsigeligt, og de får lov til at køre til sygehuset – men her hjælper man ikke folk med tysk identitetspapir, og derved bryder lægeløftet: at hjælpe folk i nød.
Filmen har en god pointe i at skildre det dilemma – en højskoleforstander stod i – at han gerne vil hjælpe folk i nød, men en formand for højskolens bestyrelse Lauritz – Lauritz betyder den laurbærkronede – at være sejrherre – spillet oprindeligt af Ulrich Thomsen (f. 1963). Han truer forstanderparret med, at hvis de bliver ved med at huse og hjælpe de tyske flygtninge, må de finde et andet arbejde – så derfor skal de gemme deres hjælpsomhed. Det er selvfølgelig Anders Walters frie valg at skildre det i filmen – selv om den ikke holder vand i forhold til tidens forstander Gunnar Damgaard Nielsen fra 1928-1962 (f.1898-1979).
Jeg synes filmen skildrer de fleste i sort/hvid – enten er de hjertelige og hjælpsomme eller tyranniske og kolde. Og lidt for klicheagtig at se forstanderparret gå ned gennem Ryslinge og alle landsbyens beboere stå og spytte på dem – og råbe landsforræder efter dem – personer de for fem år siden så op til med at skabe liv for 120 unge til byen.
Det hjælper heller ikke at Pilou Asbæk i TV2 nyhederne fortæller, at tyske flygtninge: ”I Danmark satte vi dem i lejre – og de bad om at dø” – hvis læseren vil se hvordan mange tyske flygtninge havde det – kan jeg anbefale at se Jacob Holm Andersens dokumentarfilm fra 2022 på 58 min. i DR.TV – ”Hitlers flygtninge i Danmark” – hvor vi rørende møder fire tyske flygtninge fortælle om opholdet i Oksbøllejren – der reddede deres liv.
Filmen starter med at fortælle, at Walters historie ”er inspireret af virkelige begivenheder” – I de første seks måneder døde 60 børn på Ryslinge Højskole og 6.540 i de 1100 indrettede lejre – og i alt døde 17.209 tyske flygtninge.
Men spillefilm er noget andet – instruktøren har frie rammer til at tolke og sælge sit produkt – og heldigvis være med til at lukke vores øjne op for en glemt del af vores historie – at se hvilket dilemma et forstanderpar må komne i – dels med at samarbejde eller menneskelige ved at hjælpe. Børge Outzes forklaring i 1946 med at få forståelse for, hvorfor danskere gjorde oprør, hvilket kunne koste livet. Den kunne vises meget mere menneskeligt end jeg så det i denne film.
