Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Den aldrende japanske animationsmester Hayao Miyazaki (1941) har bebudet, at dette er hans sidste film. Sikkert er det i al fald, at filmen fremtræder som en værdig afsked med mediet. Drømmen om at flyve gives videre til næste generation – og det kan tages helt bogstaveligt, for Miyazakis søn Gorô går vitterligt i faderens fodspor. Det må være en mægtig arv at løfte (!); kvaliteten af Miyazakis værk er uomtvisteligt i mesterklassen. ”Min nabo Totoro” (-88), ”Porco Roso” (-92), ”Chihiro og heksene” (2001), ”Det levende Slot” (2004) m.fl. er vægtige animationsværker, der evner at forbinde det nationale, umiskendeligt japanske med det globale – eksistentielle almene problemstillinger behandles med dyb respekt for sine personer og sit publikum, børn og voksne. Det fantastiske, den helt utvungne og befriende sammenblanding af fiktion og virkelighed kan sammenlignes med stilen hos verdenslitteraturens Haruki Murakami - og så lidt til udi fantasien.
Miyazaki slutter af med en film der er for voksne, ikke for børn. Historien om, hvordan drengen Jiro, virkelighedens fremragende flyingeniør Jiro Horikoshi (1903 – 1982), vokser op med drømmen om at blive flyingeniør og realiserer den i skyggen af det uhyggelige Kantou-jordskælv i 1923 og 2. Verdenskrig, alt imens han forelsker sig i den dødeligt syge Nahoko, taler med sin dannelseshistorie, sin rolige fortællestil og klare skelnen mellem drøm og virkelighed og med elegante henvisninger til verdenskulturen i musik og litteratur (læg mærke til Thomas Manns ”Troldbjerget”!) til de voksne. Miyazaki slutter af med en dannelseshistorie der handler om at tro på (flyve)drømmen, også selvom den realiseres i og med krigens død og ødelæggelse, naturkatastrofer og egen ulykke.
Jiro får nok sit elegante fly Zero i luften, men det bliver, som i virkeligheden, brugt som krigsfly. Ligesom hans forbillede, virkelighedens italienske flyingeniør grev Giovanni Battista Capronis (1886 – 1957) suveræne flyvemaskiner. Miyazaki skåner os dog for at se, hvordan Jiros fly blev brugt af kamikazepiloterne.
Som Miyazaki-fans kan høre, finder vi som så ofte hos mesteren flyvemotivet men nu i ren og dannende form, ja helt ud i titlen, der er den franske digter Paul Valerys ord ”Vinden rejser sig, og vi må prøve at leve”, som indleder filmen. Ordene går igen, når Jiro møder sit italienske forbillede i drømmeafsnittene. Og de ord er også hovedpersonens erkendelse, en erkendelse man tror på fra en nu selv gammel mester der suverænt gør dem til sine egne. Sikke et oeuvre og sikke en afslutning!
Det sparsomme ekstramateriale består af billedgalleri og teaser.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Midget Entertainment .
