Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Nacho Libre

2. januar 2007 af Jesper Poulsen

2 stjerner Skriv en kommentar

Nacho Libre billede

En tyksak i trikot - hold dig for øjnene, og få en anden til at holde dig for ørerne!

Jack Black er så småt ved at have et seriøst problem. Bliver han mon ikke den næste komiker, som ender med at medvirke i små latterlige produktioner uden charme, indhold og budget? Igen (igen) skal han bære en films altafgørende rolle, og atter er der tale om en fordummende Hollywood-komedie om de sædvanlige ting som umage par, den lille mand mod systemet og en række ligegyldige tråd-i-bananskrællen for at få teenagerne til at råbe: total fed film!

Hvad der så lovende ud efter specielt “Orange County”, gik i vasken med dårlige film som “School Of Rock” og “Envy”. Heldigvis for Black dukkede der mere substans op i form at den griske Carl Denham i Peter Jacksons “King Kong”. Men kanten er nær, ellers varer det ikke længe før at tyksakken kan begynde i samme klasse som Wesley Snipes, Steven Seagal, Jean Claude Van Damme og desuden mange af Blacks “satire-venner”.

Denne gang må han virkelig have drukket af potten, da han sagde ja til at trække i trikot og maske, og give den som fribryder. Det mærkelige er at filmen faktisk fungerer rigtig godt indtil at vi kommer til wrestle-scenerne. Black er munken Ignacio, der fungerer som kok i et lille kloster for hjemløse børn. Han er dog ikke meget bevendt, da ingredienserne ikke lige frem kan kaldes friske råvarer, og derfor må han dag efter dag forsøge at få det bedste ud af de sammenkogte retter han får leveret. En dag bliver det for meget for Ignacio. Han får fat i en umage makker i form at gadetyven Steven og så står den ellers på skarp træning forud for en række wrestlingkampe. De to er komplet uduelige, men tjener godt selvom de må tage imod en del blå mærker. Pengene går, hjerteskærende nok, til de forældreløse børn i form af bedre måltider. Samtidig må Ignacio – som nu også lyder wrestler-navnet Nacho – holde sin nye identitet skjult, da vold og slagsmål selvfølgelig ikke et tilladt som eventuel inspirationskilde for de unge drenge i klostret.

Penge for at tabe igen og igen, er i længden ikke nok for Nacho/Ignacio. Han drømmer om en professionel tilværelse med wrestling og til det formål må han komme tæt på den dygtigste wrestler i mands minde. Navnet er Ramses, som viser sig at være en egocentreret fyr som ikke levner plads til Nacho, eller nogen andre for den sags skyld. Nacho bliver i alle henseender udstillet som en klovn, og det tærer på selvtilliden. Hans cover bliver i øvrigt afsløret, og han vælger selv at forlade klostret som han har holdt for nar. Chancen kommer dog til Nacho igen, da han ender i en tur i den firkantede ring mod selveste Ramses...

Resultatet er forholdsvist pinligt, men adskiller sig for så vidt ikke på hvad markedet ellers byder på for tiden. Vi hungrer efter komedier som rækker ud over blot sofa-søndagen. Hvor er den ægte, originale vare blevet af? “The Royal Tenenbaums”, “The Life Aquatic” og den genre må da kunne videreføres? Det er da meget sjovt at se Ignacio kaste sig rundt på sit primitive transportmiddel, hvad end man kalder en sådan, og også se ham forsøge sig ud i den finere madkunst. Men hvor er det tåkrummende at se ham forsøge at se ud som om han er ved at blive kvalt af en dværg, der kun kan sige lyde som de der sære grøntsager fra Harry Potter-filmene...

De få positive momenter kan reduceres til et glimrende soundtrack, der understøtter stemningen perfekt. Dog uden at de så resulterer i godt skuespil! Og så er det godt at se at Peter Stormare (Fargo, Dancer In The Dark, Armageddon, Birth, Chocolat) stadig er i live. Om end man godt kunne have ønsket sig at det var i en noget bedre film, om end han kun er på skærmen i en lille cameo i et minuts tid. Han spiller en sigøjner-kejser, der overbeviser Nacho om at han ved at æde et æg fra en ørns rede, kan få superkræfter og derved blive den største og stærkeste wrestler of all time. Nå ja, ikke engang denne detajle ville vel kunne bruges i et afsnit af Teletubbies...

Dog må man rose ekstra materialet. Det er super-omfangsrigt med alt fra sangprøver med Jack Black, fraklip, kommentatorspor, små promoveringsbidder fra filmen, til en hel stak featurettes og meget andet. Den samlede spilletid for ekstra materialet varer godt og vel lige så lang tid som selve filmen. Det giver modvægt og stof til eftertanke, og ja, Nacho Libre er bare ikke nogen god film. Dog har jeg set det der var værre, så vi forbarmer os og tildeler 2 stjerner.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.

Titel: Nacho Libre
Original Titel: Nacho Libre
Premieredato: 12. december 2006
Instruktør: Jared Hess
Skuespillere: Jack Black, Peter Stormare
Spilletid: 88 min.
Selskab: Paramount Pictures, Nickelodeon Movies, 2006
Genre: Humor
Link: http://www.nacholibre.com





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...