Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Nairnia - Morgenvandrerens rejse

31. maj 2011 af Helle Perrier

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Nairnia - Morgenvandrerens rejse billede

Den tredje film om Narnia er visuelt imponerende

Der er skrevet i alt syv bøger om Narnia, hvoraf Disney netop har filmatiseret den tredje. C.S Lewis' bøger, der med rette kan kaldes for klassikere, fortæller historien om en børneflok og mødet med en magisk verden.

Peter og Susan er ikke børn længere, så denne gang er det kun Edmund og Lucy, der bliver kaldet til Narnia. Med sig har de dog deres irriterende fætter Eustace, der bliver trukket med gennem et billede og ind i eventyret.
De tre børn havner på skibet Morgenvandreren, hvor Kong Caspian er ombord og i færd med at eftersøge syv adelsmænd, der er forsvundet. Rejsen bringer skibet og besætningen på en farefuld færd til yderliggende øer, hvor en mystisk og ondskabsfuld grøn tåge er ved at tage magten. De møder slavehandlere, drager og kommer til sidst til verdens ende, hvor de har chancen for at gøre en ende på ondskaben, dog ikke uden selv at sætte livet på spil.

Fortællingerne om Narnia er oplagte til at filmatisere, og man kan kun glæde sig over, at de kommer i en tid, hvor computerteknologien er så langt fremme. Det giver mulighed for at sætte billeder på bøger fyldt med magi og fantastiske verdener. Den tredje film er da ganske enkelt også visuelt betagende. Adskillige virkelig flotte sekvenser kommer især til udtryk via blu ray formatet, hvor filmen fremstår krystalklar med landskaber og scener der er imponerende flotte. Også animationen af de forskellige væsener der befolker Narnia er yderst overbevisende.

Morgenvandrerens Rejse lider dog i høj grad af samme problem som andre episke fortællinger, der rammer filmlærredet; hvad skal med og hvad skal ikke med? I store træk er det lykkedes at få de væsentlige ting med, således at det giver en nogenlunde sammenhængende historie, men som en seer, der skal bruge flere hænder for at tælle tilbage til sidst bogen blev læst, savnes der lidt mere uddybning her og der, og det efterlader nogle plothuller, der desværre svækker fortællingen og forståelsen for hvad det egentlig er, der foregår. Det er dog alligevel et dejligt gensyn med en fin historie.

Skuespillet er filmens andet store problem. Når man har med urutinerede skuespillere at gøre, kan man kun forestille sig, at det er en udfordring for enhver instruktør, at de skal spille foran grønne skærme uden reelt scenografisk modspil i store dele af filmen. Det ser desværre ud til at have påvirket de to børn, der virker diletantiske. Dog er Will Poulter, der spiller den irriterende Eustace helt fremragende. Nogle vil måske også huske ham fra filmen Son of Rambow, hvor han også spiller fantastisk.

Bortset fra fortællemæssige skønhedsfejl og lidt dårligt skuespil, så er og bliver Narnia – Morgenvandrerens rejse en rigtig flot og fin film.
Den vil utvivlsomt henrykke det yngre publikum, mens andre der har et nært forhold til bøgerne sikkert vil finde den mangelfuld. Samlet set er filmen en visuelt yderst imponerende film, der godt kunne have brugt lidt finpudsning på manuskriptplan, men som i det store hele er en indtagende oplevelse.
De næste Narnia film er allerede i støbeskeen, og det skal nok blive spændende. Her kommer vi til at følge Eustace på eventyr i Narnia.

Der er en del ekstramateriale på udgivelsen, hvor man kommer bag scenen og ser tilblivelsen af filmen. Dog skal det tilføjes at menusystemet på udgivelsen er så uigennemtænkt rent grafisk, at man skal kæmpe en del med det for at komme hen til det, man gerne vil se, hvilket er frustrerende.

SF/Fox.

Titel: Nairnia - Morgenvandrerens rejse
Original Titel: Narnia - Voyage of the Dawn the Treader
Premieredato: 24. maj 2011
Instruktør: Michael Apted
Skuespillere: Ben Barnes, Skendar Keynes, Georgie Henley, Will Poulter
Spilletid: 113 min.
Selskab: Fox, Sf-Film, 2011
Genre: Fantasi


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...