Napoleon Dynamite omhandler den kiksede nørd af samme navn, som møder den nye elev på skolen, Pedro. Der går ikke lang tid før de to bliver venner på grund af deres umiskendelige ens attitude. Endnu en ny elev dukker op i form af de generte fritidsfotograf Deb og sød- men ganske uskyldig og akavet- musik opstår mellem Deb og Napoleon opstår.
Pedro og Napoleon beslutter sig for at Pedro skal være ny formand for elevrådet. Kampen mod cheerleaderen Summer går i gang og Napoleon må tage uventede metoder i brug.
Napoleon Dynamite er en MTV produktion og hvad man kan karakteriserer som en teen-komedie. Men den hører ikke ind under kategorierne ”nørd-pige-transformeres-til-lækker-sild-og-vinder-sit-livs-kærlighed” og den handler ikke om den første gang og der er ingen dårlig og plat morale.
Ganske vist foregår filmen på en amerikansk high school og der er nørder og populære tøser, men Napeleon Dynamite er en ganske unik teen-komedie.
De klassiske konflikter som ven-stjæler-kæreste og den første kærlighed er repræsenteret og filmens langsommelige tempo gør det utraditionelt at være vidne til.
Hovedpersonen Napoleon er en rigtig nørd. Hans mund er konstant åben, han er sløv i væremåde, går med store briller og kikset tøj. Men det gør alle filmens karakterer. Deres samfund er et levn fra firserne med alt hvad dette indebærer af pink puf- ærmer og hestehaler placeret på siden af hovedet.
Dog har de opdaget internettet, men ellers er der ikke meget moderne og glamourøst at komme efter.
Hovedrolleindehaveren Jon Heders præstation er dejlig befriende og bærer hele filmen. Uden ham, ingen attitude og personlighed over filmen. De andre roller bæres også sikkert, ikke mindst Napoleons venner, Pedro og Deb, er meget svære ikke at holde af.
Napoleon Dynamite er en lille film. Men en ganske vellykket og morsom sag og lige gyldigt om man ikke finder high school teenage film sjove vil denne film nok alligevel gøre et vis indtryk på smilebåndet i løbet af den lille halvanden time filmen varer. Det er ikke film kunst og der er bestemt ikke lagt op til megen intellektuel diskussion bagefter. Men det behøver man vel heller ikke altid!?
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.