Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Naturens Uorden

7. oktober 2015 af Cecilie Hornung Jensen

5 stjerner Skriv en kommentar

Naturens Uorden billede

Jagten på det perfekte menneske er mere end nogensinde før i fokus. Videnskaben er efterhånden så udviklet, at vi kan trodse evolutionen og vælge det uønskede og uperfekte fra. Men hvad med dem, som ikke bliver valgt fra, men som heller ikke passer ind under normalitetens konventioner? Bør disse mennesker eksistere? Har de ret til at være her?


"Undskyld, de damer. Hvornår er man unormal for dig?"

Sådan konfronterer den 27-årige Jacob Yoon Egeskov Nossell tre ældre damer i én af de indledende scener i Naturens Uorden – en dokumentarfilm hvor normalitetsbegrebet udfordres. Nossell er spastisk lammet, men han har stadig et intakt intellekt. På grund af hans ydre begrænsninger føler han sig fanget i det moderne samfund, hvor han er for handikappet til at være normal, og for normal til at acceptere sig selv som handikappet. Nossell ønsker at forstå sin egen skæbne, og derfor har han sat sig for at lave et teaterstykke, hvor han sammen med teaterinstruktøren Thomas Corneliussen og skuespilleren Kristoffer Fabricius (Nossells dubleant i forestillingen) har gjort sig selv til sit eget forskningsprojekt. Filmen følger Nossell i hans research, der bygger på en videnskabelig og meget personlig fortælling om eksistentialistiske spørgsmål såsom: Er mit liv værd at leve? Vil jeg have et handikappet barn? Hvad er normalitet?

Nærværende og iagttagende
Naturens Uorden er instrueret af Christian Sønderby Jepsen. Han fik sit store gennembrud med den anmelderroste dokumentarfilm Testamentet (2012), som vandt DANISH:DOX (2011) og en Bodil (2012), og han har efterfølgende også haft stor succes med dokumentarfilmen Blodets Bånd (2013). Med Naturens Uorden viser han endnu en gang, hvorfor han er en af dansk dokumentarfilms allerstørste talenter. Med et dvælende og iagttagende kamera giver Sønderby Jepsen sig tid til pauser. Disse pauser skaber lange og nærværende scener, der understreger og forstærker de mange følelser, som Nossell kastes rundt imellem, efterhånden som han tvinges til at indse sine egne begrænsninger.

”Min eksistens tvinger jer til at forholde jer til det ubehagelige i jer selv.”
Naturens Uorden er en relevant dokumentarfilm, som gennem Nossells eksistentialistiske rejse sætter fokus på et aktuelt problem i vores moderne samfund. Sønderby Jepsen skaber en rystende skildring af et udsat og skrøbeligt menneske, som både får publikum til at grine og græde. Dokumentarfilmen konfronterer os med vores mangel på rummelighed over for mennesker som Nossell, hvor vi kun ser det spastiske ydre frem for personen, der er fanget indeni. Der stilles spørgsmålstegn ved, hvem der er de (u)normale og (u)perfekte, hvem Jacob Nossell er, og hvem vi selv er? Naturens Uorden er en smuk og tankevækkende biografi om et følsomt og konstant eftertænksomt menneske, som frygter at være den sidste af sin slags.

Titel: Naturens Uorden
Original Titel: Naturens Uorden
Premieredato: 7. oktober 2015
Instruktør: Christian Sønderby Jepsen
Skuespillere: Jacob Yoon Egeskov Nossell, Thomas Corneliussen, Kristoffer Fabricius
Spilletid: 95 min.
Selskab: Moving Documentary, DOXBIO, 2015
Genre: Dokumentar
Link: http://www.doxbio.dk/?movie-archive=3165





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...