Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Donald P. Bellisario har hevet NCIS-skabelonen frem endnu en gang. Denne gang er New Orleans udgangspunktet for opklaring af kriminal-sager med direkte eller indirekte forbindelse til den amerikanske flåde.
Persongalleriet er skåret til som i de grene af franchisen. En alvorlig og skarp leder, Dwayne Pride, står i spidsen for holdet. Hans bror i historien er leder af holdet i den oprindelig NCIS-serie, der nu kører på 15. sæson. Det giver mulighed for at flette personer og handling sammen, hvilket imidlertid samtidig betyder, at universet i og omkring New Orleans-holdet ikke fuldt ud får mulighed for at tage fokus og træde i karakter.
Prides højre hånd, Christopher Lasalle, kan i første omgang virke en smule enfoldig, hvilket dog nok til dels kan forklares ved den nytilkomne Meredith Brody, der viser sig at være noget skarpere … end Lasalles drillerier i første omgang har vurderet. I marken fungerer Lasalle og Brody aldeles fortrinligt, selv om deres samtaler af mere privat karakter tit og ofte trækker i retning af på forhånd fejlslagne flirterier.
Derudover byder holdet på den excentriske IT-tekniker Sebastian Lund, der fremtryller bevismateriale med højteknologiske værktøjer, hvor de gode, gamle kriminaltekniske metoder ikke slår til. Endelig ser man retsmedicineren Loretta Wade, en moden kvinde, som runder holder af med sit skarpe øje for detaljer – og med den tydelige blanding af sympati og irritation hun har til over for Sebastian og han krøllede adfærd og iagttagelser.
Som drivkraft for ’kontoret’ i New Orleans står Scott Bakula noget vegt og indvendigt reflekterende. Selvfølgelig slås han – som håndbog i TV-klicheer nu foreskriver det – med et ægteskab i opløsning og en dagligdag, hvor han ikke kan skjule, at han tilbringer nætterne alene på en sofa på sit kontor. Han har blot ikke den karisma som karakter, der gør ham troværdig, heller ikke i seriens alt andet lige fiktive kontekst. Det går straks bedre for CCH Pounder i rollen som Loretta Wade, der fint tegner billeder af en sagligt fokuserede retsmediciner.
Det, der først og fremmest hæver NCIS: New Orleans over det blot tålelige, er bybilledet, maden, lydene og stemning i Katrina-ramte New Orleans. Et perspektiv, der giver ekstra ar, ekstra patina på omgivelserne i denne årgangs 23 afsnit.
Måske er det svært at hænge på til boksens mangfoldighed af ekstramateriale, om end fiktionen bliver forklaret og placeret i forhold til stedets karakter. Det er desuden værd at bemærke, at netop placeringen i New Orleans giver en særlig flavour, et særligt krydderi på en ellers jævn og rutinepræget TV-prioduktion. Og så er jeg altså bare solgt, når man bruger John Lee Hookers ”Boom Boom” som kendingsmelodi.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount.
