Woody har vundet en million dollars, hvilke kan indløses i Lincoln i staten Nebraska. Det står der i hvert fald på de papirer han har fået tilsendt. Hans søn David prøver at forklare Woody at dokumentet er falsk og at millionen ikke eksisterer i virkeligheden, men det lader Woody sig ikke spise af med. Han vil til Lincoln og have fingre i sine penge. Ja, om han så skal gå den lange vej... På baggrund af flere afstikkere, hvor politiet må samle den aldrende Woody op, så indvilliger Dave i at køre sin far til Lincoln. Selvom det virker omsonst, så ser David ingen anden udvej end at lade sin far erfare på egen krop, at der altså ikke er tale om nogen gevinst overhovedet. Det bliver lidt af en dannelsesrejse for far og søn...
Selvom der er tale om noget så simpelt som en film om en køretur fra A til B, så er Nebraska lige nøjagtig beviset på hvorfor filmmediet er så fabelagtigt. Far og søn begiver sig af sted på nærmest slow-motion-control, og bliver centrum i en historie om alt det der kan ske mellem to mennesker ”fanget” i en bil. Ganske vist to relaterede mennesker, men i høj grad et billede på at vi nok alligevel ikke kender, selv de personer som står os nær, godt nok.
Alexander Payne har givet os fantastiske dramaer før, bl.a. de Oscar-nominerede Sideways og The Descendants. Nebraska er i samme kaliber, og opnåede 6 nomineringer ved seneste uddeling, blandt andet for bedste film. Det lykkes ikke for Bruce Dern (Monster, Last Man Standing, Django Unchained) som Woody at hive en statuette hjem, men det klarede han så ved filmfestivallen i Cannes. Som modvægt til Woody, finder vi Will Forte (30 Rock, How I Met Your Mother, Lego Movie) som spiller den snusfornuftige søn, som i sidste ende må vise overbærenhed og starte bilen. Der var også en Oscar-nominering til June Squibb (Meet Joe Black, En Duft Af Kvinde, Rundt Om Schmidt), som spiller Woodys bramfrie og ligefremme kone Kate. På rollelisten dukker også gode gamle Mike Hammer (alias Stacy Keach) og Bob Odenkirk (Breaking Bad, Fargo) op.
Selvom filmen er nutidig, så bliver vi på ingen måde bombarderet med sanseindtryk, da filmen er skudt i sort/hvid. På den konto er det slut med at sige: They don't make 'em as in the good ol' days... Der er rigtig god tid til at slentre rundt og snuse til stort og småt, og på den måde lade tilfældigheder tegne et billede af to helt almindelige mænd på landevejen. Turen går blandt andet forbi Mount Rushmore, et gammelt værksted som Woody engang ejede, et besøg hos en læge og et visit hos den bøvede del af familien. Tja, det lyder måske ikke af meget, men alt dette low-key fortæller en hel masse. Man bliver draget af den altoverskyggende duo, som bevæger sig mod Lincoln, Nebraska, men så sandelig også mod hinanden. Dern og Forte har nogle herlige konversationer, når der også lige gøres pitstop på en bar hist og her, for her byder lejligheden sig til at få klarlagt alt det man ikke i det daglige får spurgt til, og adskillige sandheder dukker frem i lyset.
Nebraska kan tilmed også byde på et par scener som sikkert vil gå over i historien. Jeg elsker personligt scenen hvor Woody for fortalt hele værtshuset af han er millionær, samt kirkegårdsscenen hvor Kate fortæller lumre anekdoter om Woodys afdøde familie. Du har så afgjort noget at glæde dig til, for Nebraska er et underfundigt og muntert drama om at komme overens med sin tilværelse. Så afgjort en af de bedste film jeg har set på det seneste. Payne er en mester i at føre os stilsikkert gennem sine værker, og det belønner jeg med 5 stjerner.
Udgivelsen indeholder også The Making of Nebraska.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.