En flok maskerede røvere stjæler penge i The Bank Of Asia. Men det er ikke pengene de bestemt er ude efter. De nærer et indæt had til politifolk og da disse ankommer går banden amok. De har opsat en lang række finurlige fælder og i disse lokkes de skræmte betjente. Røverne får point/penge for hver enkelt politi mand de slår ihjel. Denne makabre leg ender med at kun en mand er tilbage. Politi manden Chan ( Jackie Chan. ). For at redde sine ophængte kammerater, skal han igennem en række prøver og udfordringer. Han taber og hans kollegaer dør, inden røverne springer hele bygningen i luften. Kun Chan overlever med nød og næppe.
Episoden har taget så hårdt på ham, at han går psykisk i hundene. Han drikker og aflyser hans kommende forlovelse. Hans liv ser særdeles håbløst ud.
Men en dag dukker den lidt mystiske politimand Cheng op. Han påstår at han er hans nye makker og at de nu igen er blevet sat på sagen om den hippe røverbande. Chan’s livsgnist bliver tændt på ny og snart er han indvolveret i en jagt der bliver større end han nogensinde havde forventet.
Banden finder snart ud af at det er Chan der igen er på sporet af dem. De opsætter derfor et spil, hvor der er opgaver der skal løses, før Chan kan nå sit mål. De indsætter nådesløst hans forlovede, som en brik i spillet og snart sidder hun med en bombe på skødet. Men det er det mindste problem Chan og hans unge makker kommer til at stå overfor. De må løbe ned af højhuse, kører dødskørsel i en dobbeltdækker igennem Hong Kong’s gader, og udkæmpe drablige kampe med de toptunede røvere. Der er så sandlig smæk for skillingerne når Jackie Chan igen er på hjemmebane i Hong Kong’s gader.
Instruktøren Benny Chan har før lavet film med Jackie Chan. Nemlig den delvist vellykkede WHO AM I fra 1998. Han har desuden instrueret eventyrfilmen THE MAGIC CRANE fra 1993 og GEN-X COPS fra 1999.
Jackie Chan er født den 7. April. 1954 i Hong Kong, hvor han allerede som ganske lille begyndt at træne forskellige former for kampsport, dans og teater. I dag er han vel uden at overdrive verdens største action stjerne og har lavet et utal af film i sit hjemland. Siden hans Amerikanske debut med RUMBEL IN THE BRONX fra 1996 har han også lavet en del mindre gode men alligevel populære film i Guds eget land.
Vi har sidst set ham i den rædselsfulde JORDEN RUNDT I 80 DAGE fra 2004.
Men Chan er ikke sådan at bide skeer med, og bedst som man anså ham for at være blevet forvandlet til et Amerikaniseret idol, vender han tilbage til Hong Kong og laver hans bedste film i mange år. NEW POLICE STORY.
Jackie Chan lavede hans første POLIVE STORY I 1985 og den er stadigvæk blandt hans bedste film overhovedet. Af andre Jackie Chan perler kan nævnes ARMOUR OF GOD fra 1986 og den eksplosive efterfølger OPERATION CONDOR fra 1990.
PROJECT A fra 1983 og fortsættelsen fra 1987 er bestemt heller ikke til at overse.
Men Jackie Chan nøjes ikke med at være skuespiller. Han producere også, indspiller plader, laver stunt, er kameramand og instruere sine egene film. Han er et filmisk geni, og har haft en karriere der kan gør selv den største Hollywood stjerne misundelig.
Quintin Tarrentino sagde engang da han skulle overrække en film pris til Jackie Chan: ” Hvis jeg skulle have et andet liv, skulle det være det liv Jackie Chan lever”.
Og det er der nok flere end ham der engang imellem går og dagdrømmer om. For Jackie Chan er så sandelig en levende legende.
NEW POLICE STORY rammer plet med sin rørende historie og de flotte actionscener, der smukt er blendet sammen, som det kun kan være i en ægte Hong Kong film. Fotograferingen er flot og med storbyen som malerisk baggrund for de mange eksplosive optrin, er men fra første frame indfanget i Jackie Chans univers.
Det er dog ikke den sædvanlige komiske Chan vi denne gang er i selskab med. Her er han mere seriøs og barsk i han skuespillerpræstation. Han er ubarberet og nedtrykt og det motiv der driver ham til at finde røverbanden er slet og ret hævn. Det klæder ham at spille sådanne mere seriøse roller. Sidst han gjorde det var i den fremragende GORGEOUS fra 1999.
Musikken i NEW POLICE STORY er stor og svulstig. Fyldt med kor og strygere. Den underbygger fint billederne der er lige så dramatiske. Specielt åbningsscenerne hvor Chans politi mænd bliver taget ud en for en er barske og nådesløse.
Der er også en flot brug af computereffekter, der på en næsten usynlig måde går ind og understøtter filmens billder, når der lige skal bruges en ekstra høj skyskraber og nogle umulige kameravinkler. De supplere flot filmen uden, at de går ind og dominere.
Gamle fans vil ikke blive skuffede og nye kan godt regne med at blive blæst bagover. Jackie Chan er tilbage for fuld udblæsning.
Ekatramateriale
Der er ikke meget at komme efter her. En musik video med filmens titel melodi sunget af Jackie Himself. En flot trailer til filkmen og et meget underholdende Stunt Reel på 20 min. hvor vi bliver præsenteret for de strabassser det kræver at være kameramand når der skal filmes ned af højhuse.
Karakterfor ekstramaterialet: **
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox.