Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
"White Irish Drinkers" er den oprindelige titel på denne film, som af uransagelige årsager har valgt at kalde "New York Crime Story" i den danske udgave. Jeg forstår ikke disse ”oversættelser”, for de beskriver alligevel ikke filmen bedre.
To brødre Brian Leary (Nick Thurston), kunstner, og storebroderen Danny (Geoff Wigdor), som er småkriminel og tager stoffer. De bor hos deres far, som drikker og banker både moderen og sønnerne og moderen, som finder sig i alt.
Brian arbejder som assistent for Whitey (Peter Riegert), som ejer et lokalt teater. En dag fortæller Whitey at Rolling Stones kommer til spillestedet. Kun en aften, og der må ikke reklameres før på dagen. Han kender åbenbart deres manager, som gør dette som en tjeneste. Danny får straks ideen om at røve billetpengene og vil have Brian til at hjælpe. Resten må I selv se.
Bror med periodiske ambitioner
Brian vil gerne på universitet og komme ud af kvarteret og få et bedre liv.
Broderen Danny deler ikke Brians ambitioner og det kommer til slåskamp i kælderen, hvor Brian har atelier. Dødstrusler bliver slynget igennem luften, men brødrene bliver som regel gode venner igen. Brian forklarer det med, at sådan er det bare med brødre.
Brian sender billeder af sin kunst til den lokale kunstskole og han bliver ringet op fordi de synes han har talent. Da han bor i et såkaldt belastet område. Han siger at han ikke er underpriviligeret og smider røret på. Man skal ikke tale dårligt om hans familie – også selvom hans far er en slagfældig drukkenbold, hans bror småkriminel og hans mor er underkuet kvinde, som for længe har fundet sig i sin mands misbrug.
Der er gode personbeskrivelser i filmen, men den virker alligevel noget klichéfuldt. Jeg er ikke i tvivl om, at livet var hårdt for folk fra arbejderklassen i 1970erne i Brooklyn, men der er bare lavet mange film før om det samme emne. Det hårde sprog, bandeordene og skænderierne har man ofte hørt og historien om et ungt menneske, der har et specielt talent han gerne vil dyrke mere er også set før.
De scener jeg holder med af er scenerne mellem Brian og han kæreste Shauna (Leslie Murphy), som er både poetiske og rå på en gang. Brian kan ikke finde ud af at sige de rigtige ting til hende, og hun bliver vred og forvirret. Det er tydeligt, at hun også længes efter noget bedre end det Brooklyn kan give hende.
Jeg kan bedst lide scenerne hvor de taler om hans kunst og deres forhold. Brian har svært ved at tale om det, nok fordi han er vant til det grove sprog, eller måske fordi han er en normal teenager med problemer med at formulere sig overfor pigerne.
Om filmen ender godt, kan jeg ikke afsløre her, men nogen vil nok synes, at slutningen er overraskende. Jeg blev det i hvert fald.
Så en god lille socialrealistisk film, som er værd at se, hvis man har smag for den slags. Den er ikke for alle, men et kig værd.
Another World Entertainment
