Skriv en kommentar
Hvad kan man forvente af en film med titlen 'Ninja Assassin'? Ninjaer naturligvis, og det må det siges at man får, men er der reelt meget andet at komme efter? Filmen har et plot, der er nøjagtigt så uoriginalt, som titlen lader en tro. Nogle Interpol agenter finder ud af, at der muligvis findes meget gamle ninjaklaner som dræber for penge. Herefter går der omkring tretten sekunder, før de har ninjaer hoppende omkring i et forsøg på at mindske bestanden af Interpol agenter. Heldigvis er der naturligvis en god ninja, der gerne vil hjælpe dem, dog måske mest for at få hævn.
Hvis vi stopper beskrivelsen ved det, så har jeg vist undgået at afsløre noget, der ikke kunne gættes fra titlen, og selv om den ikke ligefrem er uforudsigelig så forsøger filmen da at holde lidt hemmeligheder.
Men kampscenerne derimod skal diskuteres. Filmen er instrueret af James Mcteigue, og produceret af Larry og Andy Wachowski, de samme tre mennesker der passede rollerne under 'V for Vendetta'. Dette medfører at filmen har et imponerende visuelt flair, det meste af tiden. Filmen gør et, for mig, unødigt nummer ud af at skære lemmer af og sprøjte utroligt meget med blod. Den ligner konstant de mest voldelige scener fra Zack Snyders '300', næsten som i et desperat forsøg på at overgå alt før den. Man kunne mene at dette ikke har den store effekt på filmen, men i sidste ende har det. Når alle andre end hovedpersonen mister lemmer, hoveder, og til tider halve torsoer, i slagsmålene virker han lige så usårlig, når han kun får skrammer, som enhver anden actionhovedperson virker når de er usårlige. Det er Stormtrooper præcision om igen, scener har bare ikke samme spænding når modstanderne virker så komplet uduelige.
Ikke at det ikke er super fedt at se den 'gode' ninja rive en 30-40 sorte skikkelser i småstykker med et sværd, man forventer bare ikke andet end at han vinder. Det virker også som en spektakulær kontrast til de par slagsmål man ser ham tage op en mod en. Her virker de to mere ligestillede og det tager ofte arbejde før han får lov til at hugge dem i stykker.
Desværre virker æstetikken ikke lige smuk hele tiden. Specielt prolog scenen, der mest minder om åbningscenen i Luc Bessons 'Leon', er mere hektisk og splatteragtig end reelt dramatisk på nogen måde. Den kammer, måske bevidst, over i det fjollede på trods af de store mængder lemlæstelse involveret. På samme måde er kampene mellem ninjaer og militær/politi personel også klodsede frem for æstetiske, i det mindste når ninjaerne taber. Det er som om det er bevægelsen i billedet, frem for billedkomposition og bevægelse af billedet, der giver den æstetiske effekt der virker så godt i nogle scener. Eller værre endnu, som om nogen scener bare er der som fyld, mens de andre rigtigt har fået kælet for detaljerne.
Når alt kommer til alt er det ikke en dårlig film. Plottet klarer sig uden en medalje, og det samme gælder skuespillet. Alene det at intet af det udmærker sig som dårligt er en god start. Og aktionen er god, den fylder meget, og når den brillerer kan den sagtens måle sig med actionscenerne fra 'Matrix' og 'V for Vendetta'. Specielt en tidlig scene med to ninjaer der slås i et meget mørkt rum gør brilliant brug af skyggerne og de sorte ninja dragter.
Tag ind og se filmen hvis du er fan af martial arts, ninjaer eller bare action. Lad værd med at se den hvis du ikke er fan af nyttesløs lemlæstelse og et plot der kan opsummeres på to sætninger.
