Jennifer Lawrence spiller i No Hard Feelings med i hendes første komedie-film, hvor hun også er Co-producer.
Filmen er instrueret af Gene Stupnitsky, der bragte os komedien Good Boys, som var en glædelig overraskelse i genren og i perioden den udkom.
Popcornene, og Colaen skal være klar, men pas på!
Du kan risikere at få mindst én af de nævnte galt i halsen, men på den positive og sjove måde.
Maddie (Jennifer Lawrence) er presset økonomisk og kan risikere at miste sit barndomshjem hvis ikke hun finder akutte likvide midler.
Hendes indtægt som uber-chauffør er sat på pause, da hun står og mangler en bil. Hvad der kommer, som sendt fra himlen, skal være hendes redning.
Hun falder nemlig over en mystisk job-annonce, opslået af en af byens rige familier, der er begyndt at "overtage" store dele af området og gøre den til alt andet end det den er kendt for.
Annoncen er attraktiv, men indeholder grænseoverskridende punkter, for nogle, hvor man skal "date" rigmands-sønnen Percy (Andrew Feldman), så han kan komme ud af sin skal, inden han skal på College. Præmien er intet ringere end en grøn Buick, der skal gøre livet meget lettere for Maddie.
Men opgaven er ikke så nem som den lyder. Percy er nemlig ikke en helt almindelig cool fyr der bare skal forføres. Han er ultra nørd, der sætter spørgsmålstegn ved, alt hvad Maddie foretager sig, og kan ikke forstå den pludselige interesse i ham.
Dette resulterer i nogle meget akavede og ikke mindst, vildt sjove episoder, hvor man krummer tær på alle parters vegne.
Percy er sjov på sin helt egen mærkelige måde, og Maddie er udfordrende sjov, både i sin udstråling og syn på livet.
Jeg er sikker på, at man i løbet af filmen finder ligheder og referencer til tidligere Rated-R komedier, hvor der ikke er sparet på nøgen-heder og diverse moralske dilemmaer der skrider over alle grænser.
Som forventet, så begynder Maddie langsomt, at holde af Percy, selvom han driver hende til vanvid og gør hendes mission vanskeligere end ventet.
Percy gengælder forandringerne, men på sin helt egen akavede måde.
Men ingen mission, uden at der kommer sandheder på bordet, der begynder at ændre Percy's syn på både hans forældre og Maddie.
Komedien er i højsædet, og høje grin med god kemi imellem hovedrollerne, sætter denne film til, at være en af biograf-favoritterne i sommervarmen.
Jennifer Lawrence, som i Hollywood er kendt for sin sjove person, og bramfri ærlighed, krydret med risikoen for, at falde på halen anytime, (husk en specifik Oscar uddeling), er et helt naturligt valg til denne rolle, og hun nailer den perfekt.
Endnu en genre kan krydses af på hendes bucket-list, og hvis man bare er den mindste fan, og kan lide at se meget af hende! Så skal man ikke være i tvivl om, at det er penge godt givet ud.
Undertegnede kvitterer gladeligt med 5 stjerner og anbefaler alle nørder, livsnydere, curlingforældre og diverse typer til, at tænke over hvad livet handler om.
Have fun!
Vælg selv med hvad.