Skriv en kommentar
B-film er en meget alsidig betegnelse for kreationer, som ikke besidder det største budget og heller ikke har modtaget stor tillid fra prestigefyldte firmaer eller instruktører. Mange gange kan en film af denne kaliber overraske og byde ind med et nytænkende plot eller karakterportræt, som formår at skinne i gennem det meget tykke lag af amatøratmosfære. Desværre er de fleste film i denne genre blot middelmådige produktioner, som man hurtigt har glemt igen. No One Lives er en af dem.
Vi følger en ukendt mand (Luke Evans), som rejser ud i det blå med sin formodede kæreste. De møder en modbydelig tyvegruppe, som begynder at chikanere dem. Pludselig drejer alt på en tallerken, og det er nu tyvene, som er det jagede bytte. Hvem er byttet og hvem er jægeren i sidste ende?
Filmen starter ud som en klichébryder på den handlingsmæssige front, men ender desværre i en stor, tyk klichésuppe på den karaktermæssige front.
Handlingen starter en smule lovende ud, men lader faktisk til at glemme gnisten i løbet af udviklingen, og mange ting går i glemmebogen uden at blive forklaret. Den bevæger sig i en helt anden, uventet retning og de mekaniske skuespillere hjælper heller ikke på det hele. Den er præget af kedelige biroller og generelle persongallerier – der er slet ikke fokuseret på karakterudvikling eller generelt bare nogle deciderede karaktertræk. Vi har bare en flok klichetyper uden identitet, som skal skubbe handlingen i den rigtige retning. Gnisten sås i de kontroversielle huller i filmens forståelse, og pludselig er hele situationen vendt op og ned – og denne overraskelse er ikke noget, man ser tit, men desværre er overraskelsen i sidste ende en fuser, da filmen mister kontrollen.
Luke Evans fungerer i denne film som et stjerne-trækplaster, hvilket ofte er et kendetegn ved B-filmproduktioner. Heldigvis for filmen fungerer hans præstation faktisk meget godt ind i sammenhængen, men alligevel er det ikke nok til at gøre filmen til enten en kultklassiker eller en førende film indenfor genren. Han er desuden heller ikke skræmmende eller overvældende nok til at være det tiltænkte gyserikon og måden hvorpå historien er skruet sammen tillader ikke en sammenhængende oplevelse af filmen som skræmmende, original eller underholdende.
Filmen har svært ved at bestemme sig for, hvorvidt den skal følge splattereffekterne eller gysereffekter – de to ting kan som sådan godt arbejde sammen på samme tid i samme film, men med så lavt et budget har man kun råd til ét af fokuspunkterne. Ved at tilføje begge virkemidler ender man med at få et halvhjertet projekt, som ikke rager over den generelle standard af B-film. Derudover er den præget af forfærdelige kameravinkler og scenografi, som desværre får filmen til at miste sin chance for at brillere på den visuelle front. Den lever op til den vage betegnelse for lavbudgetfilm og kommer aldrig på banen med noget grænseoverskridende eller nytænkende. Jeg var til at starte med ret fanget af morderens statur og arbejdsmetode, men den bliver aldrig rigtig udforsket eller nærstuderet på noget tidspunkt i løbet af filmens utroligt korte spilletid.
